De manglende ord

'Det bedste man kan sige om døvhed er, at det er et skjult handicap. Det værste er, at de voksne døve bliver udleveret til deres hørende børns barmhjertighed - til forældrenes, ja, snart sagt til alle menneskers barmhjertighed. Dette er en af de grusomste og mest vildledende plager. Det drejer sig ikke udelukkende om de manglende ord. Det er ikke kun den manglende hørelse - der skabes ofte en kløft personerne imellem . . .' siger Lou Ann Walker, hvis forældres døvhed prægede hele hendes liv. Fra fireårsalderen var hun tolk for sine forældre. Hun var voksen, før hun var barn - altid stille og lydig og altid bange for ikke at slå til. Det fik store personlige omkostninger. Det er rystende at læse om hendes forældres opvækst og alle de ydmygelser, familien var udsat for. Man må tro Helen Keller, der var født blind og døv: 'Blindhed afskærer folk fra ting. Døvhed afskærer folk fra andre mennesker!'

Der findes på alle vore skoler børn med alt for tungt ansvar. Børn af blinde, døve, alkoholikere, psykisk syge . . . og hvad med indvandrerbørn, som må tolke for deres forældre?

I hver eneste familie med handicappede er der en konstant understrøm af skyld, som kaster en skygge over familielivet. De små voksne plages så meget af magtesløshed og skyld, at de har hjælp behov, hvis de selv skal overleve. Deres redning er ofte en lærer, som ser dem, men de holder lav profil, så de er vanskelige at fåøje på.

Denne bevægende og kærlige, men også barske bog giver os indblik i problemerne omkring et alvorligt handicap, men vigtigst af alt: Bogen kan hjælpe os til at se og siden hjælpe de børn, som er knuget af skyldfølelse og et alt for tungt ansvar.