De kritiske

Viden og uddannelse er ikke noget, som de kritiske forældre tillægger særlig stor betydning. Mange af dem har selv korte uddannelser og har ikke nogle specielle ambitioner om, at deres børn skal have lange uddannelser, de skal bare kunne følge med i skolen.

»Et typisk karakteristika for denne type forældre er, at de er kritiske over for den øgede fokus på individet. De er bange for forandring og vil gerne fastholde fokus på fællesskabet. Derfor kører de meget på lighedsidealet i skolesammenhæng. For dem gælder det ikke om, at deres dreng bliver rigtig god i skolen, men om, at han kan følge med resten. De opfatter klassen som meget homogen«, siger Kalinka Stapput.

Læreren ved bedst

»Denne type forældre er ikke kritiske over for skolen, de er kritiske over for læring i hjemmet. De er meget autoritetstro og har ikke lyst til at blande sig i områder, som de mener, andre har bedre forstand på. Derfor vil de heller ikke blande sig i lærerens arbejde ved for eksempel at arbejde med deres børns læring derhjemme«, siger Jesper Berggren.

Forældrene afviser ikke totalt læring i hjemmet - det er okay, hvis deres barn selv har lyst til at lære mere. Eller hvis barnet har alvorlige faglige problemer i skolen. Men så skal skolen tage initiativet til at få forældrene i gang, de gør det ikke af sig selv.

Forældrene skal hjælpes i gang

Denne type forældre stiller ikke ret mange spørgsmål til læreren, men det må ikke tolkes som manglende interesse.

»Det kan godt virke, som om forældrene ikke har nogen mening om det, deres børn lærer, men det skal snarere forstås som manglende selvtillid. De er bange for at gøre sig selv til grin ved at stille spørgsmål om noget, de ikke synes, de har ret meget forstand på. Derfor er det vigtigt for skole-hjem-samarbejdet, at læreren opmuntrer forældrene til at tro på, at de også kan spille en rolle i forhold til deres børns læring«, siger Kalinka Stapput.

sil@dlf.org