De har altid været der

Der er i dag en større viden om ADHD, Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og andre handicap blandt praktiserende læger, børne- og ungdomspsykiatere, psykologer, lærere og pædagoger. Det er også mindre tabubelagt at søge hjælp. Begge dele gør, at man finder flere børn med udviklingsforstyrrelser.

For børnene har efter al sandsynlighed altid været der, understreger professor i børnepsykiatri Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Århus.

80 procent af årsagen til ADHD er genetisk. Resten stammer fra miljømæssige påvirkninger af hjernen i barnets første år eller i fosterstadiet, for eksempel hvis moren ryger overdrevent under graviditeten. En infektion under graviditeten eller en for tidlig fødsel - før 33. uge - øger også risikoen.

I dag er der skærpet opmærksomhed på børn, der mistrives.

»Både forældre, pædagoger og lærere reagerer, hvis børn har det psykisk dårligt, og det kan være fornuftigt at få stillet en diagnose, så man forstår barnet korrekt. Om et barn er deprimeret, angst, har ADHD eller befinder sig i autisme-spektret, er afgørende for, hvordan støtten i skolen skal være. Den uheldige slagside af udviklingen er, at der ofte skal en diagnose til at åbne pengekassen til støtte. Også når skolepsykologen har beskrevet barnet ganske nøje, inden vi får det henvist«, siger Per Hove Thomsen. |

Kromosom-jagt

Der forskes intenst i kromosomerne ved alle tre lidelser. Ved ADHD er der især fokus på signalstoffet dopamin, som transporterer impulser mellem nervecellerne i hjernen. Mennesker med ADHD mangler stoffet i det område, som styrer opmærksomhed, impulser og den adfærd, der gør mennesket i stand til at planlægge og giver det tidsfornemmelse og arbejdshukommelse.