Frejas bold lander uheldigvis inde i heksens have. Adam forsøger at finde den, men det er ikke så let.
Bogen udkommer i serien "Let Ps-gys". Underviseren og barnet kan finde oplysninger om både let-tal og lix, hvilket er en vigtig information i begynderundervisningen.
Målgruppen er de syv- til niårige begynderlæsere, som lige har knækket koden. Mange af bogens ord er lydrette, og indholdet støttes fint af illustrationerne. To forhold, som er meget vigtige for den usikre begynderlæser.
Ud over den fine støtte i ordvalg og illustrationer får læseren et spark til fantasien. Hvad gemmer der sig bag de helt almindelige mennesker og dyr, vi møder i dagligdagen? Kan vi regne med det, vi ser? En fantasileg, som mange børn kan genkende sig selv i.
"De forheksede dyr" er en bog, som sammen med de øvrige bøger i serien vil finde mange små læsere. Samtidig er den en kvalificeret udvidelse af letlæsningsmaterialet på skolebiblioteket.
De forheksede dyr
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.