De fleste store skolebørn har aldrig hørt om børnekonventionen

"Alle børn burde få et eksemplar af Børnekonventionen i børnevenlig udgave på deres første skoledag", foreslog Børnerådets formand Klaus Wilmann på et pressemøde i dag, hvor Børnerådet sammen med organisationer som blandt andre Unicef, Red Barnet og Institut for Menneskerettigheder stiller spørgsmålstegn ved Danmarks overholdelse af konventionen om børns rettigheder. Efter forgæves at have opfordret regeringen til at inddrage børn i sin egen rapport til FN om implementeringen af konventionen, har Børnerådet selv spurgt børnene, dels sit eget børnepanel på 1500 14-15-årige, dels ved konferencer for Fælleselevrådene i Horsens og Køge.

Fra Køge deltog tre piger, Signe Rix Andersen, 12, Julie Eskesen, 13 og Stine Harrekilde, 14, i pressemødet. Adspurgt om det ikke når alt kommer til alt er godt at være barn i Danmark, svarede de ja. Men to af de tre kender børn, der er blevet slået , og Stine Harrekilde tilføjede: "Der er også mange, der skærer i sig selv".

Vold mod børn, seksuelle overgreb og handel med udenlandske børn i Danmark er nogle af de alvorligste problemstillinger, organisationerne påpeger. De efterlyser den kampagne for at få både lærere, pædagoger og andre borgere til at indberette mistanker om overgreb mod børn, som daværende socialminister Henriette Kjær bebudede sidste år, og de henviser til en statistisk beregning, som når frem til, at i gennemsnit otte småbørn i Danmark årligt dør som følge af vold. Men heller ikke skolemæssigt tilbydes danske børn så gode vilkår, som de burde i et rigt land. En undersøgelse fra Unicef placerede i 2002 Danmark som nummer 20 ud af 24 OECD-lande, hvad angår skolernes faglige niveau. Samtidig efterlyser Børnerådet og de øvrige organisationer mere opdragelse til demokrati i praksis i skolerne og mere information til eleverne om deres rettigheder.

I Danmark regner vi jo med, at vi i forvejen giver en bedre uddannelse i demokrati i skolen, end man gør i mange andre lande. Hvis man styrker den del af skolen, risikerer man så ikke, at det sker på bekostning af det faglige niveau i den uddannelse, børnene jo også har ret til?

"Når man skal styrke noget, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal give mere af det samme. Måske skulle man kigge på, hvordan undervisningen finder sted", siger Klaus Wilmann. "Det er ikke vores opfattelse, at demokrati fylder for meget i folkeskolen, og man kunne måske arbejde mere systematisk med at styrke børns forståelse for demokrati", mener Børnerådets formand og advarer mod de tendenser, han ser i øjeblikket til at gøre skolen til et sted, der har kun har til formål at fylde faglig viden på børnene.

"Samfundet er forpligtet til at give børn uddannelse også for eksempel når læreren er syg", tilføjer Ingrid Leth fra Unicef Danmark.

"Vores matematiklærer har været syg i en måned, og først nu har vi fået faste vikarer, så vi kan begynde at lære noget igen. Og vi har ham ikke kun til matematik, det er mange timer, det drejer sig om", fortæller Signe Harrekilde.

Der er link til rapporterne om Danmarks overholdelse af Børnekonventionen øverst til højre for denne nyhed.