Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

De dygtige tager 10. på efterskole, ikke i folkeskolen

De elever, der tager 10. klasse på en efterskole, har højere karakterer end dem, der tager 10. klasse på en folkeskole. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva).

John Villy Olsen
Start debatten
19. december 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Elever, der vælger at gå i 10. klasse på efterskole, adskiller sig markant fra elever, der vælger folkeskolens 10. klasse, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva).

• 10. klasse på en efterskolevælges især af unge som kommer fra mindre byer.
• Det er især etnisk danske unge som vælger efterskolen, ogunge med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenterede.
• Størstedelen kommer fra hjem hvor den længste uddannelse eren erhvervsuddannelse eller en mellemlang eller lang videregåendeuddannelse.
• De beslutter sig tidligt i skoleforløbet og føler sig sikrepå at valget er rigtigt.
• Deres karakterer i dansk og matematik er højere endgennemsnittet, og de vurderer deres faglige kompetencer somrimeligt gode. Især mener de at de er gode til at løse opgaverselvstændigt.
• De vurderer deres sociale kompetencer som gode og synes isærat de er gode til at lytte til og sige fra over for dereskammerater.
• Knap halvdelen kan lide at gå i skole, mens 14 % synes atundervisningen er spændende.
De oplever generelt setat de har en god relation til både deres lærere og deresklassekammerater.

• 10. klasse på en folkeskole vælges især af unge derkommer fra større byområder.
• Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere 10. klasse påen folkeskole end 10. klasse på en efterskole.
• Størstedelen kommer fra hjem hvor grundskolen eller enerhvervsuddannelse er den længste uddannelse.
• De beslutter sig sent for at de vil i 10. klasse, og erusikre på om de har valgt rigtigt.
• Deres karaktergennemsnit i dansk og matematik er lavere endgennemsnittet, de vurderer at deres faglige kompetencer erforholdsvis begrænsede, og mange vurderer at de har svært ved atfølge med i undervisningen og ikke deltager aktivt i timerne.
• De vurderer deres sociale kompetencer som rimeligt gode ogsynes især at de er gode til at lytte til deres kammerater hvis dehar problemer, og til at sige fra over for deres kammerater.
• En tredjedel kan lide at gå i skole, og 12 % synes atundervisningen er spændende.
De oplever generelt set at de har en god relation til både dereslærere og deres klassekammerater.

Rapporten Karakteristik af10.-klasse-elever

Elever, der vælger 10. klasse på efterskole, har således typisk højere karakterer end dem, der vælger 10. klasse i folkeskolen. Deres selvfølelse er også højere. Mens elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen, bedømmer sig selv som fagligt svage, har eleverne, der vælger efterskole, et andet og mere positivt syn på deres egen faglige kunnen. Efterskoleelevernes forældre har også en højere uddannelse.

"Elever, der har valgt 10. klasse på efterskole, virker på flere parametre umiddelbart mere uddannelsesparate end dem, der har valgt 10. klasse på en folkeskole", siger evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen, som står bag evalueringen.

"Vores undersøgelse viser da også, at de elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen, primært gør det for at blive fagligt stærkere og mere klar til en ungdomsuddannelse. Efterskoleelevernes valg er derimod mere motiveret af at komme et nyt sted hen med nye kammerater og nye lærere og af muligheden for at få idræt og kreative fag", tilføjer hun.

10. klasse skal målrettes Siden 2008 har 10. klasse været målrettet elever, der har behov for at blive fagligt stærkere og mere afklarede om valg af uddannelse for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, uafhængigt af om den udbydes på en folkeskole eller på en efterskole.

Men de to meget forskellige elevgrupper betyder, at 10. klasse i henholdsvis folkeskolen og på efterskolerne i praksis står over for vidt forskellige opgaver, påpeger Kristine Bang Nielsen.

"Hvis 10. klasse skal bidrage til at nå målet om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må man være opmærksom på, at 10. klasse skal kunne noget meget forskelligt alt efter, om vi taler 10. klasse på efterskole eller i folkeskolen", uddyber Kristine Bang Nielsen.

Undersøgelsen er første del af en større undersøgelse om 10. klasse, som formandskabet for Skolerådet har bestilt. Næste del vil blandt andet kunne besvare spørgsmålet om, hvilken betydning de forskellige typer af 10. klasser har for de unges motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse. Afslutningsrapporten forventes færdig i september 2012.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De dygtige tager 10. på efterskole, ikke i folkeskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS