Dansklærernes formand fylder 70

Selv har Jens Raahauge ikke noget overblik over, hvor mange bøger, anmeldelser, radioudsendelser og artikler, han har leveret, siden han blev uddannet skolelærer i Aarhus i midten af 1970'erne. Tallet er under alle omstændigheder meget stort, og emnerne har været mange for den senere skoleleder og mangeårige formand for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen. Her på folkeskolen.dk er Jens Raahauge både anmelder, blogger og tovholder på det faglige netværk Danskundervisning.

Uanset medie har afsættet for Raahauges skriverier har altid været litteratur, undervisning og et godt skoleliv. Og der kommer hele tiden nye ord til, når man som anmelder læser 300-400 børne- og ungdomsbøger om året plus en stor mængde anden skøn- og faglitteratur. Ny viden og nye begreber henter Jens Raahauge ligeledes igennem sine tillidshverv, som medlem af komiteen for Nordisk Råds ungdomspris, som konsulent hos Dansklærerforeningens Forlag, som medlem af præsidiet for den pædagogiske tænketank Sophia, som bestyrelsesmedlem for Unicef og endeligt som formand for Dansklærerforeningens Hus.

Anders Fogh og fordummelsen

Evnen til at møde sine medmennesker i øjenhøjde fremhæves af folk omkring Jens Raahauge som et klart og væsentligt karaktertræk. Han kan hurtigt omstille sig fra samtaler med gode venner om sproglige finurligheder til strategiske overvejelser i det fagpolitiske spil i dialog med ministre og embedsmænd.

Han kan tale navneord med Mads i 3.a og kort efter være dybt engageret i en debat om Pisa-undersøgelser og politiske tendenser, der forringer vilkårene for eleverne i folkeskolen. Humor og venlighed er kendetegn, men Jens Raahauge er også kendt for en skarp kant - ikke mindst, når kerneværdier som dialog, oplysning og tolerance er på spil. Til Dansklærerforeningen har han udtalt:

"Anders Fogh Rasmussen har betydet mest for fordummelsen i Danmark, fordi han påstod, at mennesker ikke skal lytte til eksperterne - de skal være deres egne smagsdommere. Efter min mening skal vi gøre det modsatte. Vi skal netop lytte til mennesker, der kan berige os med viden. Jeg tror på det, der hedder oplysning, og den akademiske tilgang er ved gud ikke den eneste måde at få viden på, en praktisk tilgang er meget vigtig. Jeg har lært meget af mine fjumreår i Aarhus i 1970'erne, hvor vi havde så travlt med at gøre oprør - de har givet den livserfaring, der giver fagligheden et rum at trives i".

Efter ord kommer handling

Selv om Jens Raahauge gerne bruger tid på debatter, fortællinger, samtaler og tekster, har han samtidig den klare holdning, at enhver samtale og enhver tekst må have et punktum. "Jeg kan godt lide at diskutere, og det må meget gerne føre til, at man bliver mere bevidst. Men det skal først og fremmest føre til handling. Det er vigtigt at have jordforbindelse og være handlingsorienteret".

Evnerne som praktiker har Jens Raahauge demonstreret som skoleleder og som formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion siden 1988. Han går gerne forrest, når der er brug for praktiske løsninger både som skolemand og som foreningsmenneske. Eksempelvis valgte han som skoleleder selv at overtage undervisningen af samtlige elever, da lærerne krævede ekstra tid til planlægningen af en emneuge. Da skolerne på Bornholm ville indføre morgensamling, stod Jens Raahauge for alle de første morgensamlinger på øen for at inspirere til, hvordan det kunne foregå. Og da politikerne i Fredensborg mente, at 'hans' skole skulle lægges sammen med en anden skole, valgte han at sige op.

Pauser til eftertanke

Som en rød tråd gennem alt, Jens Raahauge siger, tænker, skriver og læser, ligger kærligheden til sproget. Hans børnebøger er fyldt med sproglige finurligheder, og han ser det som alle læreres opgave at præsentere børnene for sprogets underfundighed og mange muligheder. Tilhørerne ved hans foredrag vil opleve, at Jens Raahauge har en forkærlighed for pauser - det er en del af hans signatur. Pauserne giver børnene mulighed for eftertanke - og den voksne mulighed for refleksion i debatten.