Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dansklærerne: Eleverne skal ikke nøjes med discount-dannelse

Vi kommer til at måle smallere og give højere karakterer for mindre, hvilket vil betyde en faglig kvalitetsforringelse, advarer formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Jens Raahauge i foreningens høringssvar til Forenklede Fælles Mål.

Lise Frank
1 kommentar
6. juni 2014, kl. 17:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

"At indføre en målstyring er ensbetydende med en reduktion af skolens dynamik og mulighed for at være up-to-date: I det moderne flytter målene sig. Der er ganske enkelt en virkelig verden til forskel på at være målstyret og målrettet", skriver Jens Raahauge til Undervisningsministeriet. I Dansklærerforeningen ønsker man at argumenterne for de nye Fælles Mål genovervejes:

Se hele høringssvaret her (side 8-9)

"Det siges efter de første møder omkring Fælles Mål, at mange har udtrykt tilfredshed med, at man nu ved, hvad man skal. Og netop den argumentation kender vi fra samfund, der har en helt anden karakter end det nordiske demokrati", skriver Jens Raahauge.

Dansklærerforeningen: Lovforslag er udtryk for totalitær tænkning

Man ignorerer det, der tæller

"Det er også blevet fremført som argument, at nu skal vi have alle med på uddannelsesvognen, også de 15-20 %, der forlader skolen uden at kunne læse tilstrækkelig godt. Vi er enige om, at kvaliteten af deres undervisning fortsat skal forbedres, men skal prisen være en generel forsimpling og instrumentalisering af undervisningen og af det demokratiske og fortolkende dannelsesaspekt?", spørger Raahauge i høringssvaret.

Det er kombinationen af de Fælles Måls testbarhed, sammenkædningen med elevplaner og ministeriets links til egnede undervisningsforløb, der med Dansklærerforeningens formulering gør Fælles Mål "til en risikabel affære, der lærer alle skolens parter at tælle det, der kan tælles og ignorere det, der tæller".

Blog:Varm luft og kolde konsulenter

Hvorfor udelade 'Literacy'?

Dansklærerforeningen undrer sig i høringssvaret også over, at begrebet literacy ikke findes i de nye Fælles Mål, når det bl.a. står centralt i den seneste reform af læreruddannelsen. Måske er det for at få adskilt læsning og fremstilling, som i literacy-begrebet indgår i en dynamisk samklang, spekulerer Raahauge og skriver videre:

"Det er blevet antydet, at begrebet er gledet ud, fordi forældre ikke forstår ordet, selv om de tilsyneladende forstår begrebet multimodal. Den største bekymring for adskillelsen af læsning og fremstilling kan være, at det dynamiske samspil mellem læsning og skrivning vil gøre en entydig testning umulig".

Til slut skriver Jens Raahauge, at såfremt indsigelser og høringssvar ikke fører til væsentlige justeringer, vil Dansklærerforeningen, når målene træder i kraft, arbejde ihærdigt for, at danske elever ikke skal lade sig nøje med det, han kalder "discountudgaven af et humanistisk dannelsesfag."

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansklærerne: Eleverne skal ikke nøjes med discount-dannelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS