Danskfaget i det højteknologiske samfund

Forfatterne gør sig umage for at få faget dansk placeret i et nutidsbillede, hvor en lang række til dels modsatrettede krav og interesser slås om tiden og opmærksomheden. Der er mange gode indfaldsvinkler til undervisningen, og der gøres behjertede, men ikke altid vellykkede, forsøg på at få informationsteknologien sat på rette plads i danskundervisningen.

I artiklen 'Dansk som netværk' opridser Helle Mejlhede Hansen situationen: dansk er ikke længere det, som læreren underviser i i dansktimerne, men en uendelig række af input organiseret i en non-lineær struktur. Altså at undervisningens indhold bestemmes i et samspil med omgivelserne, hvilket ikke er ensbetydende med, at alt andet sættes til side, hvis en patientforening præsenterer et nyt, gratis undervisningsmateriale.

Forfatteren har efter min opfattelse ret i, at det tilfører undervisningen dynamik, hvis læreren har fagligt og pædagogisk overblik til at fange en begivenhed, der optager eleverne, og finde eksempler på lignende problemstillinger behandlet i kunstnerisk form. Det begrunder artiklens - og publikationens - hovedsynspunkt, at årsplaner ikke skal være spændetrøjer, men som enhver anden tekst kunne udsættes for fortolkninger. Dette begrundes i, at 'skolen og danskfaget får til opgave at udvikle værdier og kompetencer, som gør eleverne i stand til at klare sig i et højteknologisk og flerkulturelt samfund'. Det klares ifølge forfatteren ved, at undervisningen kommer til at bestå af 'et net af associationer og relationer mellem fagets forskellige elementer'. Herved opnås, 'at der udvikles en tolkende og reflekterende bevidsthed, når argumenter skal vejes op mod hinanden . . .'.

Jeg begræder ikke, at dansklærerne er holdt op med at undervise i 'Hjortens Flugt' med tilhørende facitliste. Men jeg synes, at forfatteren kommer for nemt til at udnævne spontanitet som et afgørende element i forberedelsen af eleverne til at kunne klare sig i et demokratisk samfund, hvor forudsætningerne hele tiden ændrer sig som følge af alle andres dynamiske handlen. Man kan med samme ret hævde, at undervisningen systematisk bør indføre eleverne i en række grundprincipper for samfundslivet, så de kan skelne holdbare synspunkter fra fikse ideer fundet på internettet. Forfatteren kommer ufrivilligt til at demonstrere vigtigheden af dette ved at anføre, at 'demokratiet har været grundlag for det europæiske samfund siden slutningen af 1700-tallet'. Det virker historieløst.

Artiklerne om indskoling, mellemtrin og udskoling er skrevet af engagerede og kompetente praktikere. Her er gode ideer at hente, men det kan undre, at de aftrykte årsplaner udelukkende handler om litteraturundervisning. Der er ikke mange spor af det samspil med andre fag og discipliner, som forfatterne i forordet beskriver som selve temaet for deres arbejde.

Som udgivelse betragtet er skriftet svært at rubricere. Ser man på prisen alene, er det absolut en bog. Men havde forlaget ikke været så generøs med plads til notater i margin, blanke sider efter hvert afsnit samt en side med (glimrende) litteraturhenvisninger til hver artikel, når de samme titler står som fodnoter, kunne den udmærket have gået som brochure.

Års- og udviklingsplaner

Af Kenneth Jakobsen Bøye, Helle Mejlhede

Hansen, Kaj Søndergaard Nielsen og

Jakob Ryttersgaard

74 sider, 168 kroner

Dafolo