Danskernes evne til at sætte komma skal undersøges

Kommareglerne trænger et serviceeftersyn, mener Dansk Sprognævn. Nævnet vil derfor nu undersøge, hvordan danskerne egentlig sætter komma nu om dage. Følger de reglerne, eller sejler kommaet, som nævnets formand Jørn Lund for nylig udtalte?

Nyt kommasystem på vej

Når undersøgelsen er afsluttet, vil nævnet beslutte, om kommareglerne skal ændres. Tekster fra skoler, universiteter, medier, kommuner og staten skal under luppen.

Kommaregler til serviceeftersyn

Sprognævnet skriver således på sin hjemmeside:

"Kommaregler til serviceeftersyn

Dansk Sprognævn har noteret sig den store interesse i offentligheden for kommareglerne. For at kvalificere debatten og skabe et sikkert og opdateret beslutningsgrundlag for en evt. justering af reglerne vil nævnet undersøge den eksisterende kommateringspraksis, fx i uddannelserne og i den offentlige administration. Nævnet vil endvidere se på praksis i forskellige tekstgenrer og medier. Undersøgelserne vil vise om der skal foretages ændringer i regelsættet.

Indtil da forbliver de nugældende kommaregler uændrede".

Bestyrelsesmøde om komma

Iværksættelsen af undersøgelsen blev besluttet på et bestyrelsesmøde i sprognævnet i februar. Om dette møde skriver nævnet på sin hjemmeside:

"Sprognævnets bestyrelse drøfter på dagens bestyrelsesmøde bl.a. den offentlige debat om kommaet. Det skal vurderes hvordan reglerne fungerer i praksis efter den seneste ændring i 2004. Der er tale om en indledende drøftelse. Sprognævnet har i sin nyligt indgåede rammeaftale med Kulturministeriet bl.a. lagt vægt på et tættere samarbejde med uddannelsessektoren om formidling af viden om dansk sprog og retskrivning, og her vil erfaringerne med tegnsætningen også indgå".

Ændring af kommaregler tager tid

Sprognævnet understreger, at "ændringer af retskrivningsreglerne, som også indeholder regler for tegnsætning, er en omfattende og langvarig proces der kræver grundige undersøgelser og godkendelser i flere instanser. Der kan derfor næppe forventes ændringer i de gældende kommaregler i den nærmeste fremtid".

Ny kommakrig brudt ud

Når Dansk Sprognævn nu er gået i aktion, skyldes det, at Venstre under forhandlingerne om en ny gymnasiereform før jul anførte, at der er behov at stramme op på børn og unges kommafærdigheder.

Socialdemokraterne og de radikale bakkede straks op om synspunktet. Og så lå bolden hos Dansk Sprognævn.

"Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere", sagde formanden for nævnet, Jørn Lund, til Kristeligt Dagblad den 5. januar 2015.

Danskerne: Korrekt kommasætning er vigtig

I en måling, som Megafon har lavet for Politiken, udtaler 74 procent af danskerne, at det er vigtigt at kunne sætte komma rigtigt.

Blog: Krig...komma...forsoning

Stridens kerne: Paragraf 49

Når der hersker stor forvirring om det danske komma, skyldes det især en enkelt paragraf i retskrivningsreglerne, mener Sprognævnet, nemlig paragraf 49, der giver danskerne en generel valgfrihed på kommaområdet.

"Diskussionen af kommareglerne drejer sig først og fremmest om denne paragraf. Valgfriheden gælder kun det såkaldte startkomma, dvs. det komma man sætter når en ledsætning (som også kaldes bisætning eller underordnet sætning) begynder", skriver nævnet på sin hjemmeside og giver et eksempel:

"'Han så, at hun kunne sætte komma' (her er der et startkomma).

'Han så at hun kunne sætte komma' (her er startkommaet udeladt).

I de fleste andre tilfælde, fx komma ved opremsninger, ved gentagelser, ved forklaringer, mellem hovedsætninger mv., er der ikke generel valgfrihed".