Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Danske udskolingslærere underviser nu mere end i andre OECD-lande

Danske udskolingslærerne underviser fra i år langt flere timer end i de fleste andre OECD-lande. En ny international undersøgelse viser, at Danmark har skåret ned på skolen. Begge dele får lærerformand Anders Bondo Christensen til at kritisere regeringen.

Foto: Sarah Bender
Simon Brix
3 kommentarer
9. september 2014, kl. 18:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Fra at have undervist fem procent færre timer end gennemsnittet i OECD-landene overhaler udskolingslærere nu deres kolleger i mange andre lande i antal af undervisningstimer.

Education at a Glance 2014

I dag har OECD offentliggjort rapporten Education at a Glance, som er en statistisk oversigt over skolen i OECD-landene. Rapporten bygger på 2012-tal, og ifølge rapporten underviste en dansk udskolingslærer 659 timer mod 694 timer i hele OECD. Fra i år forventes danske lærere at undervise 80 timer mere om året, og dermed kommer en udskolingslærer op på at undervise næsten 740 timer om året.

Bondo: Reform sender danske lærere i top

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forholder sig skeptisk til tallene fra den nye rapport, men han mener dog, at det er sikkert, at danske lærere underviser mere end kollegerne i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

"Man skal stille spørgsmål til tallene fra rapporten, for de er behæftet med usikkerhed. Men der er slet ingen tvivl om længere, at med den nye reform kommer lærerne til at ligge i toppen i OECD, når det gælder antal undervisningstimer", siger han.

Anders Bondo Christensen mener ikke, at flere undervisningstimer er lig med dygtigere elever.

"Det er ikke antal undervisningstimer, der betyder noget. Det er kvaliteten af timerne. I Shanghai underviser lærerne 16 timer om ugen, og deres elever tordner derudad", siger han.

Mange undervisningstimer ikke lig med gode Pisa-resultater

I de fleste andre OECD-lande har lærerne i de yngste klasser, primary school, væsentligt flere undervisningstimer end danske lærere - i gennemsnit underviser de 43 timer mere end danske lærere.

Skolen er blevet billigere

I samme rapport kan man se, at Danmark bruger relativt færre penge på skolen end tidligere. Danmark ligger i OECD på en henholdsvis 9.- og 11.-plads for de yngste og ældste elever målt i udgifter per elev.

"Det er en helt forkert udvikling. Hvis vi skal nå de mål, regeringen har om, at vi skal ligge helt i top, så nytter det ikke, at de bliver ved med at reducere skolernes muligheder for at løse den opgave", siger Anders Bondo Christensen, som siger, at Danmarks Lærerforening kan dokumentere, at skolen i 2014-tal falder længere tilbage.

"Det er værd at bemærke, at rapportens tal er fra 2011, og siden er det tal faldet yderligere, kan vi dokumentere", siger han.

Både Sverige og Norge bruger flere penge på grundskole end Danmark. En dansk 1.-6.-klasseselev koster 9434 dollars, hvilket er 25 procent færre end en norsk elev, der koster 12.459 dollars om året. I Sverige er tallet 10.295 dollars.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danske udskolingslærere underviser nu mere end i andre OECD-lande

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS