Danske uddannelses-ordførere ryster ikke på hånden efter norsk lektiecafé-fiasko

En rundringning, som folkeskolen.dk har foretaget til de forskellige partiers uddannelsesordførere, viser, at de negative norske erfaringer med lektiecafeer ikke påvirker de danske politikere synderligt. I Norge viste en evaluering, at de svageste elever blev dårligere, fordi de forsvandt i mængden ved det brede tilbud.

Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører, Annette Vilhelmsen, mener ikke, at de norske erfaringer kan overføres direkte til den danske skole.

"Norges skole er én fortælling, den danske er en anden. Alle børn skal have hjælp til deres lektier. Nogle fra uddannelsesfremmede miljøer får mindre hjælp end andre. Alle børn har ret til at blive dygtigere, trives mere og blive del af et fællesskab. Det gælder også de resursestærke", siger Annette Vilhelmsen, der har en ambition om, at de danske lektiecafeer, bliver anderledes end de norske.

Norge afskaffer lektiehjælp

Ærgerligt det er frivilligt Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann ærgrer sig over, at lektiecafeerne på grund af de konservative er frivillige indtil næste valg.

"Jeg synes, det er brandærgerligt, at vi er havnet i den her situation, hvor lektiecafeen er en frivillig ordning, fordi jeg tror, at det har givet enorme besværligheder i den daglige planlægning ude på skolerne. Så jeg tror, skolerne glæder sig til, lektiecafeerne bliver en fast del af skolen", siger Karen Ellemann, hun understreger, at det ikke betyder et farvel til hjemmearbejde eller at forældreopbakning til skolen bliver ligegyldig.

Enhedslisten alene om finanslovskrav om nye penge til folkeskolen

Følger udviklingen Den konservative ordfører Lene Espersen fortæller, at partiet fortsat har fokus på området.

"Vi følger i forligskredsen og kommunernes overholdelse af frivillige lektiecafe, der har været en del smuttere, hvor man ikke har givet eleverne og forældrene et reelt valg", siger hun. "Vi har ikke ændret syn på området. Det er meget forskelligt, hvordan man har valgt at løse opgaven. Jeg håber, at skolerne vil prioritere, at der reelt er læreruddannet personel til stede - ellers har det jo intet med faglig fordybelse at gøre", siger Lene Espersen.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen oplever, at reglerne bliver misforståede.

"Lektiecafeen er frivillig. Det er den både før og efter et valg. Det eneste, der bliver obligatorisk, er, at skolerne skal tilbyde det. Der er mange, der kløjs i det - de tror, det bliver obligatorisk for eleverne. Det bliver det ikke. Efter valget bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde det - eleverne kan stadig sige nej tak, men så skal de have faglig fordybelse i stedet. Efter valget kan eleverne ikke gå hjem, hvis de vælger lektiecafe fra - så skal der være faglig fordybelse for de elever, der vælger det fra", siger han.

SF og Enhedslisten vil som de eneste partier øremærke penge til inklusion

Den socialdemokratiske undervisningsordfører Annette Lind mener at de norske erfaringer kan bruges til at blive klogere på, hvordan lektiehjælpen skal tilrettelægges.

"Vi lægger op til, at tilbuddet skal rettes mod forskellige grupper af elever. Nogle kan få talentforløb og faglig fordybelse. Nogle kan få ekstra tid til at arbejde med eksempelvis matematik eller læsning, og nogle kan få tid og hjælp til de konkrete lektier i fagene. Derudover er lektiehjælp og faglig fordybelse en del af den understøttende undervisning, som der er sat personaleressourcer af til. Og så er det også vigtigt at sige, at den norske undersøgelse viser, at ordningen overordnet har givet positive resultater for de skoler, som ikke havde tilbud om lektiehjælp før 2010", siger hun.

Opdateret med kommentarer fra den Radikale undervisningsordfører, Lotte Rod:

"Nej, der skal ikke være obligatorisk lektiecafe, og det har vi heller ikke aftalt. Til gengæld bliver der efter valget bedre muligheder for at lave en varieret skoledag, hvor udekole, virksomhedssamarbejde, musikskole og faglig fordybelse er en integreret del af dagen. Det indebærer så også mulighed for hjælp til lektierne for de børn, som har behov for det", siger Lotte Rod.

"Enhedslisten har ifølge uddannelsesordfører Rosa Lund en mere grundlæggende kritik af lektieordningen:

Hvis man for alvor vil tage skridt hen imod en skole, der kunne bryde den negative sociale arv, så afskaffede vi lektierne - og fjernede problemet i stedet for alene at symptombehandle. Så hvis det stod til os i Enhedslisten, så afskaffede vi lektierne i stedet for", siger hun.