Danske grundskolelærere underviser 0,7 timer mere om ugen og har knap en times mindre tid til forberedelse end i 2013. Den gennemsnitlige tid til individuel forberedelse er faldet fra 8,1 til 7,2 timer om ugen fra 2013 til 2018.
Til gengæld angiver lærerne i den nye Talis-undersøgelse for første gang, at de bruger mere end halvdelen af deres arbejdstid på at undervise. 20,1 timer om ugen mod 19,4 timer i 2013.
Stor international undersøgelse: Danske lærere har styr på klassen
Der er ligeledes sket et fald i, hvor stor en andel af arbejdstiden lærerne bruger på rettearbejde samt teamsamarbejde og dialog med kolleger på skolen.
Når det kommer til evaluering af elevernes læring, angiver 64 procent af danske grundskolelærere, at de gennemfører egne evalueringer. Det er 13 procentpoint lavere end OECD-gennemsnittet og hele 22 procentpoint lavere end for finske lærere.
Den samlede gennemsnitlige arbejdstid for danske lærere er i følge undersøgelsen er faldet med 0,8 timer til 40,1 timer om ugen siden 2013. Det er stort set svarende til gennemsnittet i OECD-landene, men lavere end i vores nordiske nabolande, bortset fra Finland.
Svenske lærere topper statistikken i Norden med 44 ugentlige arbejstimer i gennemsnit.
Rapporten tager dog forbehold for en vis usikkerhed ved at sammenligne tallene fra 2018 med dem fra 2013, da spørgsmålene i de to undersøgelser har været forskellige.
Mangler inklusionsefteruddannelse
Undersøgelsen viser desuden, at danske lærere føler sig bedre klædt på end deres nordiske kollegaer, når de starter som lærere, men at nye lærere i Danmark stadig føler større behov for efteruddannelse end erfarne lærere.
Særligt på inklusionsområdet oplever lærerne behov for mere uddannelse. Tre ud af ti lærere i 0.-6. klasse og hver femte lærer i 7.-10. klasse oplever i høj grad behov for kompetenceudvikling i at undervise elever med særlige behov.
Konklusionerne ligger helt i tråd med, hvad Danmarks Lærerforening løbende hører fra medlemmerne, fortæller Jeanette Sjøberg.
Danske lærere har fået en time mindre forberedelse om ugen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.