Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Danske handicappede holdes ude

Danmark ligger dårligt, når det drejer sig om ligebehandling af handicappede. Det viser en ny undersøgelse, der sammenligner forholdene for handicappede i Island, Norge, Sverige og Danmark.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
8. oktober 2007, kl. 13:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at integrere mennesker med særlige behov, viser forskningsprojektet Nordisk Inklusion med forskere fra Danmark, Norge, Sverige og Island.

Nordisk Inklusion

"Der er stor forskel landene imellem på de muligheder, handicappede mennesker har for at deltage. Man kan sige, at der er skabt et parallelsamfund i Danmark", siger forskningsleder Charlotte Ringsmose fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, der har stået bag den danske del af undersøgelsen.

Danmark er den flittigste bruger af særordninger og særlove for handicappede i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, så Charlotte Ringsmose mener ikke, problemet skyldes spareiver fra nuværende eller tidligere regeringer.

"Det skyldes snarere en anden måde at opfatte handicappede på", siger hun.

Normalisering har ikke hjulpet

Med udlægningen af den statslige forsorg i 1980 forsøgte man at skabe et liv 'så nær det normale som muligt' for handicappede. Meningen var ikke at gøre den handicappede normal, men at den handicappede kunne leve en normal tilværelse.

Sandheden er, at de fleste mennesker med særlige behov fortsat er parkeret i særordninger uden for det almindelige uddannelsessystem og arbejdsmarked. Det viser rapporten fra DPU, der offentliggøres i dag.

"Vi har i virkeligheden ikke flyttet os fra de gamle store institutioner. Vi har bare bygget nogle små i stedet for. Der er ikke sket noget med holdninger og muligheder i en lang periode, og det går ud over de handicappedes trivsel og muligheder for at føle sig værdsat i vores samfund", konkluderer Charlotte Ringsmose, der i 2004 var med til at udgive en større rapport om, hvordan voksne med handicap føler sig sat udenfor, overhørt, tilsidesat og uden indflydelse på deres eget liv.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danske handicappede holdes ude

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS