Danske elever rykker markant fra 15 til 16 år

Målet med den særlige danske Pisa er at teste de danske elever, når de har gået lige så længe i skole som unge i de andre OECD-lande, der typisk har tidligere skolestart. Og på alle de fire faglige områder, som Pisa tester, har de danske elever i gennemsnit, rykket sig betydeligt i forhold testen af 15-årige. Det er dog kun elever, der er i skolesystemet, som testes, og det betyder altså, at unge, der er droppet helt ud efter 9. klasse, ikke har deltaget i testen. Det samme gør sig gældende for den internationale Pisa-undersøgelse - er man som 15-årig droppet ud af skolen efter ti års skolegang, så bliver man ikke testet i Pisa.

I sin pressemeddelelse om den særlige danske Pisa-undersøgelse for 16-årige sammenligner Undervisningsministeriet med Pisa-topscorerlandet Finland, hvor børnene starter lige så sent i skole, som de gør i Danmark. I matematik klarer de danske 16½-årige sig på niveau med den finske 15½-årige, men i læsning er danske 16årige sig på niveau med svenske 15-årige og væsentligt dårligere end finske 15-årige. I naturfag klarer danske 16-årige sig stadig betydeligt dårligere end de finske 15-årige, og i problemløsning klarer de danske 16-årige sig omtrent som de finske 15-årige. Andelen af unge med såkaldt manglende funktionel læsekompetence er reduceret fra de berygtede 17 procent til lige under 10 procent. Forklaringen er ifølge rapporten både, at de unge er blevet bedre til at læse gennem et års ekstra skolegang, og at nogle af de svageste læsere er droppet ud af skolesystemet.

Forfatterne til den særlige danske Pisa-undersøgelse, Thomas Young Andersen og Niels Egelund, fremhæver især forskellene mellem elevgrupperne på de forskellige skoleformer, hvor danske 16-årige befinder sig. Eleverne på de gymnasiale uddannelser kommer fra hjem med 'højere' social baggrund end de øvrige, målt ved forældrenes uddannelsesniveau og erhvervsmæssige status tæt fulgt af efterskoleeleverne, mens eleverne på erhvervsskolerne ligger socioøkonomisk i bund.

Men disse forskelle er ikke nok til at forklare, hvorfor erhvervsskoleeleverne klarer sig betydeligt ringere i Pisa-undersøgelsen end de andre grupper. De ligger også i bund, når det gælder et negativt forhold til skole og uddannelse, en lav grad af selvtillid og relativt dårlige sociale relationer. Og så fremhæver forfatterne, at der er sammenhæng mellem oplevelsen af arbejdsro på uddannelsesstedet og elevens testresultater:

"Dette er et resultat, som må betragtes med stor opmærksomhed, idet det er et forhold, som skoler umiddelbart kan give sig til at rette op på".

Læs hele rapporten via linket til højre.