Danske elever læser ligeså godt som resten af Norden

I 1991 deltog Danmark i den første internationale læseundersøgelse foretaget af International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA), og resultatet var nedslående. Danmarks lå langt under de andre nordiske lande. Næste undersøgelse i 2001, der fik navnet Pirls, deltog Danmark ikke i, men nu er Pirls 2006 netop blevet offentliggjort, og det er tydeligt, at indsats og fokus på læsning i Danmark har virket.

Danmark ligger med en score på 549 point væsentligt over gennemsnittet på 500 og på samme niveau som for eksempel Sverige, Tyskland, Island og Norge (hvis man tager højde for, at Norge og Islands klassetrin er anderledes). Finland har ikke deltaget i undersøgelsen.

"Vi har hævet læsestandarden fra 1991 til 2006 med cirka et klassetrin, og spredningen mellem de bedste og de dårligste læsere er også blevet mindre. Jeg synes, at det er en rigtig god historie, at der er tale om et så signifikant løft", siger seniorforsker Jan Mejding, som har stået for den danske del af undersøgelsen på DPU sammen med cand. mag. Louise Rønberg.

Øget fokus har virket

Årsagen til den store fremgang i resulataterne mener de to forskere skal findes i det øgede fokus på læsning.

"Man kan ikke sige noget præcist ud fra denne undersøgelse om årsagerne - der kan man bedre skele til Danlæs-undersøgelsen, der pegede på medvinds- og modvindsfaktorer. Men hvis jeg skal gætte, så handler det om den øgede opmærksomhed på begynderlæsningen. Og disse elever har gået i skole under Klare Mål, som klart fortæller, hvad der er vigtigt", siger Jan Mejding til folkeskolen.dk.

Danlæsundersøgelsen, som kom i august, viste stik mod de nye resultater, at 4. klasser læser ligeså dårligt som for 20 år siden. Men Jan Mejding, som også var projektkoordinator på Danlæs, understreger, at man kan fæste større lid til den nye undersøgelse, fordi testformen her går dybere og er mere repræsentativ.

Alle læreres ansvar

Helt i toppen af resultatskalaen ligger Rusland og Hong Kong. Og årsagen til dette mener de to forskere også ligger i en kraftig indsats. I Rusland har man haft en undervisningsreform, hvor man har lagt stor vægt på de grundlæggende færdigheder som læsning og regning i de små klasser og haft massivt fokus på læsning. De samme gør sig gældende i Hong Kong.

"I Hong Kong har man understreget, at læsning er alle læreres ansvar. Modersmålslæreren skal tage sig af den grundlæggende læsekompetence. Men alle faglærere har pligt til at træne læsningen i deres fag også, og for eksempel i matematik være opmærksom på, om det er læsetræning, der skal til for at forstå en opgave. Det kunne vi nok godt lære noget af", siger Louise Rønberg.

Test og tidlig skolestart har ingen effekt

Under Danmark på resultatlisten ligger blandt andre New Zealand og Skotland. Det får de to forskere til at påpege, at det måske ikke er her, man skal hente inspiration.

"Det er interssant at bemærke, at der her er lande, som vi traditionelt har set op til, når vi har skullet importere læsemetoder til at forbedre læseundervisningen, fx New Zealand og Skotland. Det er også bemærkelsesværdigt, at eleverne i lande som USA og Frankrig, der er kendt for at have udbredte testsystemer også i underskolen, ikke klarer sig bedre end de danske elever", lyder det fra Jan Mejding og Louise Rønberg.

Ikke det samme som Pisa

Pirls er iværksat af den internationale uafhængige forksningssammenslutning IEA, som har eksisteret siden 1959. Pirls adskiller sig fra Pisa ved kun at teste læsefærdigheder og ved at teste 4. klasser, hvor Pisa tester 15-årige. Og i modsætning til Pisa udvælger Pirls hele klasser, hvilket betyder at man kan stille spørgsmål til elevernes dansklærere, forældre og skoleleder.

40 lande har deltaget i undersøgelse. I Danmark har 4001 elever fra 145 skoler, 216 dansklærere, 137 skoleledere og 3754 forældre været med.