Materialet til undervisningen i natur/teknik og biologi rummer for tiden oplysninger om cirka 400 dyr, samt et væld af billeder, animationer og levende billeder.
"En god organisering af det store materiale betyder, at eleverne let kan søge oplysninger og følge deres egne linjer igennem materialet", hedder det videre i begrundelsen.
Prisudvalget, der har professor Carsten Elbro som formand, fremhæver det desuden som en kvalitet, at materialet er differentieret således, at selv de yngste elever kan bruge det. Artsbeskrivelserne findes nemlig i en særlig, let udgave med lave krav til læsefærdigheder og overblik.
Ud over førsteprisen deles andre 15.000 kroner af de to andre nominerede materialer "Matematrix til 1.klasse" af Per Gregersen, Carsten Hedegaard, Thomas Højgaard Jensen og Lone Kathrine Petersen, samt gymnasielærebogen "Genetikbogen" af Lone Als Egebo.
Folkeskolen bidrager med en tredjedel af prisen, der blev overrakt af undervisningsminister Ulla Tørnæs på Dansk Skolemuseum i København. De sidste to tredjedele finansieres af fagbladet 'Gymnasieskolen' og Undervisningsministeriet.
Se Folkeskolens anmeldelse af vindermaterialet øverst til højre for denne nyhed.
Danske-dyr.dk får Undervisningsmiddelprisen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.