(plus lærervejledning)
Af Niels Hartmann
148 sider, 206,25 kroner
Vejledning: 32 sider, 160 kroner
Gyldendal
Bogen er et temahæfte, hvis formål er at skabe debat om, hvilke livsværdier unge bør tage med sig ind i det nye årtusind.
Materialet består af 11 nyskrevne noveller. Der er ikke opgaver til, men det er tydeligt, at novellerne er skrevet som bestillingsarbejde. Alle noveller handler om konflikter, problemer og oplevelser blandt ganske unge mennesker, og handling, sprog og komposition er tilpasset målgruppen, som er 8.-10.-klasse-elever.
Blandt forfatterne er der gammelkendte navne som Klaus Rifbjerg, Hanne-Vibeke Holst og Louis Jensen, men de fleste er ganske unge og nye navne.
Novellesamlingen er velegnet til undervisning i dansk og samfundsfag på 8.-10. klassetrin til debat af aktuelle temaer. Som helhed er materialet åbent, problematiserende og provokerende uden pegefingre eller løsninger, men med mulighed for, at eleverne kan skabe sig deres egen opfattelse gennem oplevelse og dialog. Da det netop er danskfagets område at skabe elevernes personlige udvikling, har dette materiale absolut sin mission.
Nogle af novellerne har store litterære kvaliteter, men en stor del af dem er først og fremmest egnet som debatoplæg, mens der ikke er så meget at komme efter i forbindelse med læsning af litteratur for litteraturens skyld.
Helge Christiansen
Dansk, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.