De får nogle hug, gør de. Screeningerne, testene, evalueringerne - og ikke mindst det bagvedliggende sprogsyn - som anvendes til vurderinger af det danske sprog hos mennesker med andet modersmål end dansk. Og det er folk med solid faglig indsigt i andetsprogstilegnelse, der leverer tæskene.
I Dansk pædagogisk Tidsskrift nummer 4 fra december 2009 udfolder en række forskere deres analyser og resultater hen over 50 temasider om sprog, sprogfærdighed og sprogvurdering. Og allerede i indledningen problematiseres det sprogbegreb og den primært strukturelt orienterede sprogforståelse, som præger Danmark som sprogsamfund, men som overser sprogudviklingen som socialt og interaktionelt fænomen.
Marta Kirilovas og Ursula Ritzaus artikel handler om holdninger og fordomme om dansktalende med accent, men ellers kredser de øvrige fire artikler om sprogsyn, (manglende) kontekstforståelse og nødvendigheden af indsigt i en tosproget sprogudvikling, når man beskæftiger sig med vurderinger af menneskers sprog - hvad enten det er treårige børnehavebørn i en daginstitution eller ansøgere af dansk statsborgerskab på en politistation.
Det er interessant læsning med stærke holdninger og belæg. Og det er et hæfte, som pædagoger, lærere, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med sprogvurdering og konsekvenserne deraf, bør skrive på den faglige læseliste. Det gør man nok ikke af sig selv, for layoutet er så tungt, gråt og tæt, at man næppe kaster sig over hæftet uden opfordring og anbefaling. Men det er hermed givet!
Dansk pædagogisk Tidsskrift 4/2009
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.