Af Kim Boye Holt
Sådan laver man chokolade
Af Peter Bejder
32 sider, 90 kroner per hæfte
Mañana
Tre nye titler i serien 'Let-Læst-Fakta'. De er skåret over nogenlunde samme læst: A5-format, stift bind, en flot farvefotoforside, genbrugspapir, illustrationer på højre side og tekst på venstre. Det sidste er dog ikke gennemført konsekvent, og det giver et mere indbydende og levende layout.
De fleste illustrationer er store, udmærkede og fint læsbare farvefotos, som er suppleret med gamle stik og enkelte, enkle stregtegninger og grafer. Den meget overkommelige tekst er verssat, men ikke let på grund af de ofte vanskelige ord og begreber. Tekst og illustrationer passer oftest godt sammen, men der er kun i nogle tilfælde tale om egentlig leksivisualitet.
Det er tydeligt, at forfatterne har gjort sig megen umage for at gøre det komplicerede og vanskelige enkelt og forståeligt, men somme tider ville eleverne være bedre tjent uden en forklaring. Den kan så komme på et senere tidspunkt, mens en dårlig forklaring, som misforstås, kan hæmme en senere korrektion. Således er i skovbogen en flot tegning af et træ, og her skal fotosyntesen beskrives for de små. Der er derfor tegnet tre små skyer, hvorpå der står 'Kul-stof'. Det er således åbenbart for ethvert barn, at skyer er lavet af kul(stof) - eller hva'? Der er flere lignende skæve eksempler, som kunne være bedre bearbejdede eller ryddet ud. Det ændrer dog ikke på, at det stort set er pæne bøger om relevante og interessante emner, og at de fint vil kunne anvendes til formålet.
Hans Erik Berthelsen
Dansk, Natur/teknik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.