Af Erik Grip
Cd, 112,50 kroner ved henvendelse til Miss Label - John Olsen, telefon 9838 0404
Gyps Fulvus Forlag
Telefon/fax 4648 1327
Cd'en her indeholder 12 salmer og to instrumentale hymner. To af salmerne er helt nye med tekster af henholdsvis Johannes Møllehave og Ole Sarvig. Men størsteparten er kendte tekster og melodier i ny, diskret jazzificeret iklædning. For eksempel O kristelighed, Sorrig og glæde, Du gav mig, o Herre og Blomstre som en rosengård. Akkompagnementet består af Lars Janson på piano, Peter Vuust på kontrabas og Jacob Andersen på diskret percussion.
Det kan være farligt at pille ved salmer, man har hørt igen og igen med de samme harmonimønstre. Men her synes jeg, arrangementerne er så fine, elegante og raffinerede, så salmerne med Erik Grips faste, indfølte og personlige frasering er en fornøjelse at lytte til.
I arbejde med salmer og salmedigtning vil denne cd være særdeles vedkommende.
Inger Ubbesen
Dansk, Musik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.