Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk Litteraturs Historie bind 4

1920-1960

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Spændvidden i årstal skal tages med forbehold, for i litteraturen opstår ingenting på dato. Heldigvis rækker indledningen tilbage til årene før Første Verdenskrig for at fortælle om de strømninger i samfundet og kunsten, der fik forfatterne til at skrive på nye måder. Danmark var stadig overvejende et landbrugssamfund, men de fremadstormende digtere var holdt op med at beskrive bøgeskove og bondens antrit bag ploven.

Emil Bønnelycke skrev om lysreklamer og cykelpiger, Broby-Johansen om aborter, Hans Kirk om de undertrykte, og Tom Kristensen gik på druk. Og skrev om det, som bekendt. Men værket er ikke en simpel opsamling af skrøner og anekdoter, forfatterne sættes ind i deres tid og kædes sammen - hvem der dannede tidsskriftsredaktion med hvem, udfærdigede programskrifter sammen og mod hinanden, og hvordan deres værker blev modtaget. Alt sat i ramme af øvrige kulturelle og politiske strømninger.

De mest kendte får altid de længste historier, også her. Men sympatisk at man omtaler små, men gode forfatterskaber som Hulda Lütken, Tove Meyer og Bodil Bech. Og den herlige Storm P., som nok levede af sine underfundige dagbladstegninger og vagabondhistorier, men som også skrev en avantgardistisk ballet, der blev opført på Det Kongelige Teater. Ganske få gange, så var den pebet ud!

Ny historisk forskning om besættelsestiden har givet stof til revurdering af de såkaldte sabotørromaner - den nationale selvforståelse af perioden har ændret sig en del. Et kapitel behandler den modpol, der i mange år blev tiet ihjel: De forfattere, der havde lovprist nazismen, og som blev indklaget til forfatterforeningens såkaldte æresret.

Der er grund til at glæde sig, til de øvrige bind udkommer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk Litteraturs Historie bind 4

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS