Umiddelbart ligger de afgrænsende årstal i værkets titel besnærende tæt på hinanden. Men når man kommer ind på siderne, møder man forfattere, genrer og tidstendenser, der for mange nulevende virker som særdeles fjern fortid. Knækprosa og arbejderlitteratur er stuvet sammen i kasser bagest i bogdepotet, og hvis man siger "Ka' De li' østers?" tror yngre kolleger, man fremsætter et menuforslag.
Denne munkesten af et bind har det hele med: Historien om, hvordan Heretica-kredsen blev fortrængt fra parnasset af en ny generation, der beskuede og beskrev livet i de parcelhuse, der i periodens første årtier blev den dominerende boligform. Vi taler om Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Villy Sørensen, Anders Bodelsen og Christian Kampmann. Som igen fik konkurrence fra 70'ernes socialrealisme og kvindekamp, 80'ernes bypoeter og 90'ernes forfatterskolegeneration, der havde alt for travlt med deres egne ord til at kere sig om, hvad der foregik i samfundet.
Der er en fin vekselvirkning mellem periode- og genremæssige oversigtsartikler og kortfattede analyser af forfatterskaber, deres inspirationskilder og deres forhold til tidens øvrige litterære scene.
Ganske mange genrefotos og portrætbilleder sniger sig ind på siderne og giver tidskolorit. Og billedteksterne er ofte små mesterstykker i samfundsanalyse.
Helt afgjort et værk, dansklærerne må have til deres rådighed.
Dansk litteraturs historie 1-5, bind 5 (1960-2000)
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.