Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dansk læreruddannelse længst med at integrere praktik og teori

Finlands læreruddannelse har høj status og kan tiltrække de bedste studerende. Men den danske læreruddannelse er den, der er nået længst med at integrere teori og praksis, viser et nyt sammenlignende studie af de nordiske læreruddannelser.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. februar 2009, kl. 12:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi kan helt klart blive klogere af at se på den finske læreruddannelse. Den kan tiltrække de ti procent bedste studerende fra hver årgang. Det kan vi ikke prale af i Danmark", siger professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til folkeskolen.dk.

Komparativt Studie af de nordiske læreruddannelser

Det er DPU som sammen med Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget studiet for Nordisk Ministerråd. Her har de sammenlignet uddannelserne i forhold til regulering, struktur, beskæftigelsesforhold, studenterkarakteristik og rekruttering.

"Jeg ved ikke, om man direkte kan lære af de andre nordiske lande, men der er forskelle, som er værd at undersøge nøjere. Hvad betyder det for skolen, at man tiltrækker de bedste studerende. Og hvad betyder det, at uddannelsen er en femårig forskningsbaseret uddannelse?".

Den finske uddannelse er mere attraktiv til trods for, at løn og arbejdsbelastning er dårligere end i de andre lande. Danmark ligger højt i forhold til de andre lande, når man sammenligner start og grundløn efter 15 års uddannelse. Men alle de nordiske lande ligger under den gemmensitlige slutløn for EU-landene.

Bedre integrering af teori og praksis

Studiet sammenligner tilgængelige data om læreruddannelserne lige nu, og her ser det ud som om, den danske læreruddannelse er nået længst i forhold til at koble teori og praksis.

"Alle læreruddannelserne er opmærksomme på, at det er vigtigt at højne praktikkens kvalitet ved at koble til det, der foregår på uddannelsen, og at teorien skal være professionsrelevant. Men den danske når længst med hensyn til at fastlægge en struktur for at koble", fortæller Jens Rasmussen.

Studiet har set på de svenske og norske læreruddannelser, som de ser ud nu, og ikke nået at tage med i betragtning at begge uddannelser ser ud til at blive lavet om inden for kort tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk læreruddannelse længst med at integrere praktik og teori

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS