En alfabetbog
Af Vibeke Stybe og
Gunhild Rød (illustrator)
32 sider, 188 kroner
Forum
Gode vers til den første bogstavindlæring kan man ikke få for mange af. Her har Vibeke Stybe - som gennem en menneskealder har skrevet kompetent om andres bøger - selv forsøgt sig i den vovelige genre. Efter Halfdan Rasmussens suveræne 'ABC' kan det stort set kun gå ned ad bakke, og Stybes rim når da heller ikke Halfdans højder, hertil er der for mange omvendte ordstillinger og indholdstomme linier puttet ind for at få versefødderne til at passe.
Men versene er sjove og skal nok fænge hos de små, og den debuterende illustrator Gunhild Rød er sluppet godt og modent fra sine groteske og surrealistiske tegninger.
Bogen må afgjort stå i 1.-klassernes bogkrybbe.
Tonny Hansen
Dansk, Indskoling
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.