Essayet som genre volder mange elever og deres lærere i folkeskolen en del kvaler, fordi det er så svært at få rigtigt fat om. Kvalerne skal også ses i lyset af folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, hvor eleverne som regel kan vælge at skrive et essay om et givent emne. På den baggrund kan det derfor være særdeles udbytterigt at bruge materialet "Essay" fra serien "Dansk i dybden".
Materialet præsenterer essaygenrens særlige kendetegn og de genrer, der ligger tæt på, for eksempel kronikken. Strukturen i materialet er gennemskuelig for eleverne, så de møder det spændingsfelt mellem fiktion og fakta, som essayet bevæger sig i. Dernæst skal de analysere et essay for endelig til sidst at skrive et. Eleverne bliver på den måde først præsenteret for essayet, dernæst hjulpet til at finde det særegne, så de bedre er i stand til at skrive et. Fremgangsmåden er klassisk og brugbar.
Endelig er materialet kendetegnende ved netop at være et hæfte, der på ingen tid kan give eleverne et overblik over en kompliceret genre. Der er udgivet flere titler i serien "Dansk i dybden", og flere er på vej. Det bliver spændende at se, hvilke nye genrer folkeskolen kan få glæde af, for serien er funktionelt tænkt og gennemført.
Dansk i dybden - Essay
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.