Dansk fra første dag

Filosofien er klar på Asylcenter Hanstholm.

'Fra første dag skal de have en aktiv hverdag', siger Jan Arnbjørn, leder af centret. 'Dansk fra dag et hedder det hos os'. Asylcenter Hanstholm åbnede dørene for første gang den 1. august 2001. Forud var gået et par travle måneder med ansættelse af folk og planlægning af hverdagen på asylcentret. Centret er det eneste i landet, der bliver drevet kommunalt.

Med den kommunale drift af asylcentret skulle der også tages stilling til, hvordan børnene på asylcentret skulle modtage undervisning. Her var første valg imidlertid klar.

'Vi fandt det ikke hensigtsmæssigt, hvis kommunens skoler skulle modtage 50 elever lige pludselig. Det ville være en uoverkommelig opgave og skævvride dagligdagen for dem', fortæller Jan Krogh, forvaltningschef i Hanstholm Kommune. Derfor foregår undervisningen på asylcentret. Her er børnene delt i fire hold, først og fremmest efter alder, men også efter hvilket niveau de ligger på. Som i enhver anden skole er der undervisning fra mandag til fredag. Eleverne bliver undervist i dansk, matematik, idræt og orientering. Sidstnævnte er i høj grad projektorienteret og samfundsoplysende. Fælles for hele undervisningen er, at alt foregår på dansk. 'Vores mål er integration', fortæller Jan Arnbjørn, og her er det danske sprog vigtigt. Ligesom kendskabet til den danske kultur.

Learning by doing

Da det første skema skulle skrives og de overordnede målsætninger fastlægges, arbejdede asylcentret alene. Erfaringer hentede de fra lærernes tidligere job, og gradvist er skolen blevet bygget op.

'Vi tror på 'learning by doing'. Det er sammen med vejledningen om undervisning af tosprogede vores holdepunkter', siger Jan Krogh.

De forventede, at elevudskiftningen ville være stor, og det kunne være et problem for undervisningen.

Det har dog vist sig ikke at være et stort problem. For elevsammensætningen har været utrolig stabil og udskiftningen meget lille. Faktisk er der kun én beboer, der har fået asyl i løbet af det første år.

Gør det på vores måde

Det har betydet, at der hersker ro og regelmæssighed blandt børnene. 'De har brug for faste rammer og regler', siger Jan Arnbjørn. Samtidig er der den fordel, at en del af børnegruppen kommer fra mere velstillede familier, hvor forældrene har en uddannelse, og de kender på den måde uddannelsessystemet. Beboerne på centret kommer fra Irak, Afghanistan, og en enkelt er fra Syrien. Det skaber indimellem nogle kultursammenstød, selvom de er gode til at tilpasse sig. For eksempel rejste en af drengene sig op og stod ret, når læreren talte til ham. Sådan var han vant til at gøre. Efterhånden fandt drengen ud af, at sådan gør vi ikke her i landet, fortæller Bjarne Petersen, der både er lærer og løser administrative opgaver.

Tilsvarende er der eksempler på børn, som er vant til fysisk afstraffelse, og så er der samarbejdet med forældrene, som også kan volde visse vanskeligheder på grund af de kulturelle forskelle. 'Vi fortæller forældrene, at vi gør det på vores måde', siger Bjarne Petersen. Forældrene har ofte store ambitioner på børnenes vegne, og derfor skal de lige lære, hvordan tingene foregår i det danske skolesystem.

Folkeskolen tilnærmes

Når børnene ankommer på Asylcenter Hanstholm, skal de hurtigst muligt i gang. Men det kan være svært at få placeret eleverne rigtigt med det samme. 'Børnene går tilbage i forhold til deres alder. Det er helt normalt efter alt det, de har været igennem. Derfor sætter vi dem først i en klasse svarende til deres alder. Her kan vi kigge individuelt på deres niveau', siger Jan Arnbjørn. De bliver stadig rigere på erfaringer på Asylcenter Hanstholm, og de er bevidste om, at der er ting, der kan og skal forbedres. 'Det er en proces, hele tiden. Hvor står vi, og hvordan udvikler vi os?', siger Bjarne Petersen. De har netop fået nogle faste timer om ugen i faglokaler på kommunens folkeskoler. Det vil i første omgang være mest aktuelt for de ældste elever.

'Samtidig har det den sekundære gevinst, at de større børn kommer ud og oplever noget andet', mener Jan Arnbjørn. 'Fremover tilnærmer vi os folkeskolen mere og mere', siger Bjarne Petersen.

mhh