I dag kan en folkeskole smide en elev ud af skolen, men eleven har herpå krav om at få plads på en anden folkeskole i kommunen.
Det vil Dansk Folkeparti have ændret, så elever, der gentagne gange laver ballade, kommer med trusler eller udøver vold i skolen, skal kunne smides helt ud af folkeskolen.
Det skriver Avisen Danmark.
Ifølge partiet skal det betyde, at elevens forældre så enten selv må forsøge at finde en privat- eller friskole til deres barn eller hjemmeundervise.
"På den måde kan vi bedre støtte og beskytte vores lærere, og vi kan fortælle skolelederne, at de har støtte i Folketinget", siger partiets folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen til Avisen Danmark.
Dansk Folkeparti vil gøre det muligt at smide elever helt ud af folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.