Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dansk Folkeparti: Vi opgiver ikke den centrale styring

Lærerne skal ikke regne med, at Bertel Haarders løfter om afbureaukratisering er det samme som en ændring af den vedtagne skolepolitik, understreger Dansk Folkepartis skoleordfører Martin Henriksen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
11. januar 2008, kl. 16:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det lyder næsten som om, at der er tale om en ny skolepolitik, når man hører de forskellige kommentarer til ministerens udspil. Det er der ikke. Det står klokkeklart i udvalgets opgavebeskrivelse, at forslag til afbureaukratisering skal respektere de 'grundlæggende intentioner bag initiativerne'. Dermed er der ikke tale om en ny kurs", siger Martin Henriksen.

De Radikales Marianne Jelved er blandt de politikere, der håber at dagens møde i afbureaukratiseringsudvalget betyder, at Bertel Haarder blæser til kamp mod det bureaukrati, han selv har indført:

"Hvis det bureaukrati skal mindskes, så må de centrale styringer også mindskes. Så i Radikale Venstre afventer vi spændt resultatet af ministerens kamp mod sit eget bureaukrati", siger hun i en kommentar.

Kaffe

Også SF's Karina Lorentzen håber, at mødet betyder en nedskæring i kravene til, hvad lærere skal dokumentere skriftlgit:

"Bertel må have tillid til, at lærerne godt kan vurdere, hvad der er det bedste for hver enkelt elev - det er jo det, de er uddannede til og har erfaring med", siger hun og inviterer ministeren på en kop kaffe på sit nye kontor på Christiansborg:

"Bertel behøver ikke lede langt efter lærere, han kan bare gå en rundtur på Christiansborg. Jeg kommer lige fra katederet på Ålykkeskolen i Kolding og vil gerne fortælle Bertel Haarder, hvad der er galt med folkeskolen".

Gør testene frivillige

Også Socialdemokraterne, der er med i de gældende forlig på folkeskoleområdet, er ude med en kommentar til planerne om en afbureaukratisering. Christine Antorini fremhæver alle problemerne med de nye nationale test:

"Det er på tide, at det er gået op for undervisningsministeren, at der skal gøres noget ved unødig dokumentation og bureaukrati i folkeskolen. Men det dur ikke med snak og langstrakte udvalg. Ministeren kunne tage telefonen og invitere forligskredsen til møde idag, hvor vi kunne gøre de nationale test frivillige. Dermed kunne ministeren vise, at regeringen har vilje til at afskaffe bureaukrati hurtigt".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk Folkeparti: Vi opgiver ikke den centrale styring

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS