Dansk

Læsning og skrivning - læring og undervisning

Forskingstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole Tredje årgang nummer tre, februar 1999

Redaktion Elisabeth Hansen, Mads Hermansen, Erik Håkonsson og Birgitte Tufte

135 sider

Danmarks Pædagogiske Bibliotek

'Skriftsproget er et af vor kulturs vigtigste fundamenter. I skriftsproget bevares vor historie, fastholdes vore love og formes vigtige tanker, drømme og ideer. Kendskabet til og beherskelsen af skriftsproget giver os direkte adgang til denne vigtige del af vor kultur og skaber dermed væsentlige muligheder for den enkelte. Blandt andet giver det den enkelte adgang til at udvikle og udvide sit personlige sprog og sin begrebsverden - og dermed til at udvikle sin tænkning', skriver Elsebeth Hansen i indledningen til dette meget udmærkede temanummer i Danmarks Lærerhøjskoles forskningstidsskrift. Elsebeth Hansen får dermed begrundet betydningen af pædagogisk forskning og udviklingsarbejde inden for dette felt.

Temanummeret indeholder otte forskningsbaserede artikler om veje ind i skriftsprogskultur og -pædagogik fra de yngste klassetrin til de ældste. Selv skriver Elsebeth Hansen om sammenhænge mellem læsning og skrivning, Vibeke Hetmar fortsætter med elevernes hverdagserfaringer som faglige forudsætninger, Birte Sørensen skriver om meddigtning som arbejdsredskab til åbning af elevernes tekstoplevelse, Dorte Albrechtsen om skriveprocesser hos elever, der magter at skrive, Stig Poulsen om skriveprocesser i engelskundervisningen, Bent B. Andersen om skærmlæsning og informationsturbulens og Birgitte Tufte anlægger til sidst et meget overordnet perspektiv på kultur og læsning og redegør for skiftet i mentalitetsform i overgangen til den moderne læseform. Det er ikke her muligt at give en blot nogenlunde dækkende omtale af de enkelte artikler, men samlingen skal blot anbefales til lærere og lærerstuderende, der ønsker en styrket faglig indsigt i vejnettet omkring skriftsprogspædagogikken.

Nu skriver de også i børnehaveklassen. Stig Brostrøms artikel er en aktuel kommentar til diskussionen om, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Han refererer til en undersøgelse som viser, at skolepræget indhold og lektionsmetodik i stigende omfang vinder indpas i børnehaveklassen på bekostning af den mere åbne reformpædagogiske tradition, der ellers har kendetegnet førskoleinstitutionerne. Stig Brostrøm understreger, at det er godt nok, at børnene skriver i børnehaveklassen, men det behøver jo ikke nødvendigvis ske under legeødelæggende former. Hvis du skal arbejde i indskolingen efter sommerferien, så tjek lige denne artikel, inden du går i gang med planlægningen.

Jørgen Kuhlmann