Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk

Nordlys for syvende

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- danske noveller fra H.C. Andersen til

Kim Fupz Aakeson

Redaktører: Hanne Leth og Jørn Albert

243 sider, 131,25 kroner

Gyldendal

'Englen' af Mads Brenøe er en af bogens historier. Det er en fantastisk fortælling, hvor en engel er et gennemgående symbol. Den henter nede på jorden de mennesker, der er bestemt til at dø. En dreng griber ind i et forudbestemt skæbneforløb. De voksne kan ikke se englen, men det kan han. Det giver ham mulighed for at gribe ind og redde et menneskes liv.

Historien repræsenterer en af de mange moderne tekster, der er i denne antologi. Samtidig er den en af få eksempler på fantastiske fortællinger. Der er en kraftig overvægt af realistiske fortællinger med et letforståeligt sprog uden de store sproglige udfordringer. Muligvis spiller ønsket om at ramme målgruppen - eleverne i 7. klasse - ind.

Der er i alt 24 noveller i bogen fra perioden fra 1845-1999. Perioden fra 1845 til 1939 er dog udelukkende repræsenteret af 'De røde sko' af H.C. Andersen og 'Hyrdedrengen' af Anton Nielsen, mens 90`erne er fyldigt repræsenteret. Således optræder Naja Marie Aidt, Mads Brenøe, Hanne Vibeke Holst, Flemming Chr. Nielsen og Kim Fupz Aakeson med tekster fra 90`erne.

Et af kriterierne for udvalget af tekster er, at de skal være af 'vore bedste danske forfattere'. Der er imidlertid også lagt vægt på, at hovedpersonerne er børn og unge, således at der er gode identifikationsmuligheder. Problemerne i novellerne er oftest let genkendelige for elever i syvende klasse.

Der er ingen fagdidaktiske overvejelser i tekstsamlingen, og det eneste kompositionsprincip er en alfabetisk ordning.

Materialet kan således ikke bruges som en egentlig grundbog. Dertil er dens tekstudvalg for ensidigt. Men den kan bruges som supplerende materiale i forbindelse med lærebøger, der rummer større genremæssige og sproglige udfordringer.

Mange af teksterne vil også kunne bruges til selvstændigt arbejde individuelt eller i grupper.

Helge Christiansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS