Af Jan Frejlev
35 sider, 98,75 kroner
Gyldendal
En ny udgivelse i serien De små fagbøger beregnet for de syv-elleveårige. Den kommer med sin enkle, letlæste og meget overkommelige tekst og udmærkede illustrationer, farvefotos og enkelte tegninger godt rundt i sit populære emne. Den fortæller om spillets oprindelse, dets historie, om børn, som spiller fodbold, dels herhjemme, dels i udlandet, om professionel fodbold, de store stjerner Pelé, Maradona, Laudrupfamilien og Peter Schmeichel, om landsholdet og endelig lidt om amerikansk fodbold. På forsiden er et fint foto af tre drenge i kamp om en fodbold - måske havde der dog hos målgruppen været mere salg i et foto fra en 'rigtig' voksenkamp. Alligevel skal denne lille, fine bog nok blive kigget i og læst, og den vil ved siden af den læsetræning, den kan give, kunne fungere som en udmærket appetitvækker og introduktion til emnet.
Hans Erik Berthelsen
Dansk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.