Dansk

Af Birger Reker Holm

144 sider, 180 kroner

Birgers Bøger

Der går pop og ugeblad i litteraturlæsningen i folkeskolen, hvis vi tager Birger Reker Holms '1990-erne' for pålydende om perioden og bruger den efter hans egen intention i forordet som 'en introduktion til nogle af 1990-ernes nye forfattere og smagsprøver på deres litteratur'. Adgangen går gennem tælleapparaterne til de sidste års bogmesser, hvorfra forfatteren henter interview, informationer og fotos - hvilket kan være en god, inspirerende idé. Men når de forevigede blandt andre tæller tv-manden Anders Lund Madsen og Brødrene Olsen, kan hensigten med at skabe interesse for litteraturen såre nemt forsvinde til fordel for det herlige synspunkt, at den er en del af den kommercielle underholdningsindustri, hvis forfatterne bare bliver aktører i branchens egen soap om deres privatliv og baggrund. Og det er unægtelig at sætte blår i øjnene på bogens eventuelle læsere, der ud over mediefikseringen vel også gerne skulle få en dybere tilgang til tekster, der dels er samtidige med dem selv, dels er eksponenter for samtidens eksistentielle kompleksitet?

Det sidste lægger bogen under ingen omstændigheder op til. Den rummer en kort antologi med ukommenterede prosatekster af 13 unge 1990'er-forfattere, mange udgået fra Forfatterskolen, og giver en privatbiografisk præsentation af hver enkelt uden problematiserende eller litterært givende spørgsmål. Desuden rummer den en kort oversigt over tiårets mest populære mediebegivenheder og kändiser og to introducerende kapitler, det ene om 'Modernisme - cirka 1950-90' på 15 (femten!) linjer, det andet på to en halv side om 1990'erne i spredt belysning (fra Leif Davidsen til Stripperkongens Piger og Musicals, 'som der blev opført flere af i 1990-erne', og her var 'Morten Grunwald foregangsmanden').

Til brug for de lærere, der kunne tænke sig også at læse teksterne med eleverne, har forfatteren en kvart side med forslag, der skærer helt ind til det litteraturpædagogiske ben i form af fire 'stikord der eventuelt kan benyttes i forbindelse med tekstarbejdet': a) Analyse/form og indhold, b) Fortolkning, c) Perspektivering og d) Vurdering.

Den såkaldte introduktion er ubrugelig til kompetent litteraturundervisning. For eksempel hedder det om modernismens sprog, at det 'ofte var eksperimenterende uden rigtige sætninger' og 'billedsprog med mange metaforer og symboler', for blot at nævne et par af de overraskende pointer om modernismen. Jeg vover stilfærdigt den påstand, at vores elever i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne (som formentlig er målgruppen for udgivelsen?) kun vanskeligt ville kunne slippe af sted med den slags plidderpladder uden at blive afkrævet en præcisering. Af en bog til litteraturundervisning og til tonerne af 180 kroner må man som et minimum forlange, at forfatteren i alt fald motiverer sit valg af stof og synsvinkel, så man derigennem kan skimte en vis linje og en mulighed for selv at stable en stilistisk eller motivisk genkendelse eller tilegnelse på benene i sin læsning af antologiens tekster, der uden undtagelse er tilgængelige på biblioteket.

Man kan derfor kun gisne om, at bogen har søgt sin berettigelse gennem et forsøg på at popularisere 1990'ernes kompleksitet og blandingsformer i genrer og sprog, som eleverne kan have svært ved selv at håndtere i deres læsninger, og som bogen her måske kan vække deres opmærksomhed og interesse for. Men den burde have hjulpet til mere end dét!

Kirsten Borberg