Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Danmarks oldtid

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fortiden er ikke, hvad den har været. Udgravninger gennem de seneste 10-15 år ofte med entreprenørmaskiner i hælene har givet en mængde nye fund, som igennem deres antal og karakter har gjort en nytolkning af tidligere fund nødvendig. Nye metoder giver mere sikker datering, og nutidens menneskesyn åbner for opfattelser, der for tidligere generationer har syntes usandsynlige. Jeg finder det således påfaldende, at i en tid, hvor mikrobryggerier skyder frem overalt i USA, og ølbrygning er ved at blive en folkesag, fremkommer netop amerikanske forskere med den teori, at korn i bondestenalderen ikke blev dyrket med henblik på at bage brød, men til brygning af øl, hvorved man mere effektivt kunne udnytte den sparsomme afgrødes næringsindhold! Bogen føjer sig smukt ind i den serie af kulturhistoriske håndbøger, som forlaget udgiver med ekspresfart i disse år. Opbygningen og afgrænsningen er den samme: Regionsvise oversigtskort med nogenlunde grundig gennemgang af de mest markante fundsteder og en mere summarisk omtale af mindre levn. Og Sydslesvig og Skånelandene er med, da udviklingen for tusinder af år siden naturligvis ikke følger nutidige nationale grænser. Forfatteren har prioriteret lokaliteter, hvor man faktisk kan se fundene, enten som fysiske levn eller i museer, samlinger og aktivitetscentre. Alt interessant er derfor ikke med, men der er rigeligt med inspiration for den, der planlægger en lejrskole. Til undervisningen på egen skole bør man søge detailoplysninger på det egnsmuseum, der har hjemegnen som ansvarsområde, for at få et mere detaljeret overblik. Brug eventuelt bogens museumsoversigt, der dog desværre ikke er fuldstændig. Historielærere, der vil opdatere deres viden, kan med fordel læse det store indledningsafsnit, der fint redegør for periodeinddelingen, samt hvad fundene tillader os med hensyn til tolkning af tidligere samfund. Har man blik for arkæologiens egen historie, er der strøet en mængde anekdoter om branchens pionerer og tidligere tolkninger af fund ud over siderne. Et minileksikon giver overblik over personer og begreber, og tredive sider flotte tegninger med typiske oldtidsfund fra de forskellige perioder viser os, hvad det hele drejer sig om.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danmarks oldtid

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS