Danmark bestiller Pisa for tosprogede

"Det er en gruppe, som volder en del problemer, både i skolen og integrationsmæssigt. Derfor vil man næste gang bruge krudtet på at tage et større antal etniske elever ind, end hvad der er repræsentativt", fortæller professor Niels Egelund, der er leder af det danske Pisa-konsortium.

I 2009 ligger fokus i Pisa-undersøgelsen på læsning, og der bliver også en elektronisk læseprøve. Netop derfor er det ifølge Niels Egelund det rigtige tidspunkt at se på de tosprogede.

"Det bliver rigtig spændende, fordi vi får mulighed for at lave detaljerede analyser af, hvad der har særlig betydning for de tosprogede".

Formålet blev aldrig opfyldt

I 2000, 2003 og 2006 har Danmark gennemført en særlig Pisa-undersøgelse af de 16½-årige for at se, om de danske resultater ændrede sig, når de unge havde gået lige så længe i skole som 15-årige har i de andre Pisa-lande, hvor man starter tidligere i skole. Den seneste undersøgelse er netop offentliggjort. Men Niels Egelund, som har stået for undersøgelserne, mener ikke, at rapporterne kan besvare spørgsmålet.

"Opdragsgiverne i Undervisningsministeriet syntes, det var sjovt at se, om de klarede sig bedre. Men vi, der har lavet undersøgelserne, har altid syntes, at det var en problematisk sammenligning", siger han.

Fem procent af en årgang forsætter ikke på en ungdomsuddannelse, hvilket skævvrider billedet. Der er desuden meget stor forskel på, hvilke fag de unge har i 10. klasse, fx hvis de vælger en idrætslinje. Og på gymnasiet vil det også give stor forskel, hvilket niveau de unge har naturfag på.

"Hvis man havde lavet et eksperiment, hvor man holdt alle børn i skolen et år mere og gav dem en super 9. klasse, så kunne man sige noget om det. Men som det er, er det oprindelige formål aldrig lykkedes", siger Niels Egelund.

Ikke penge ud af vinduet

Niels Egelund mener dog ikke, at de tre rapporter er penge ud af vinduet. De havde nemlig også det formål at sammenligne de forskellige skoletyper, og det er fuldt ud lykkedes, mener han.

"Det er interessant at se, at selv inden for de gymnasiale retninger er der enormt store forskelle. Der er faktisk nogle med relativt ringe læsefærdigheder. Der er også stor spredning inden for erhvervsuddannelserne. Så selv om de gennemsnitligt ligger lavt, så er der alligevel nogle, der klarer sig vanvittigt godt. Det har blandt andet ført til, at man, efter sidste gang vi lavede undersøgelsen, lavede mere niveaudeling inden for erhvervsuddannelserne".