Dame, knægt, joker

I mangel af kanoniseret genrebetegnelse må denne fortrinlige roman beskrives som en road­movie på bog. Forfatteren er uddannet til at tænke i filmbilleder, og det mærkes. Hun formår at skabe stærke indre billeder, og hovedpersonerne fremstår helstøbte, hvilket ikke er det samme, som at deres personligheder er det.

Tre unge mennesker, påtvunget hinandens selskab, på vej ned gennem Europa i en bil, der formentlig kun er nået så langt på grund af en heldig undvigemanøvre ved den lokale synshal. Såvel 25-årige Sara, 18-årige Anders som 14-årige Kasper har hver for sig tildelt sig en rolle som taber, fordi de derved gør andre mindst ondt. De gør oprør mod deres baggrund, men det er ikke deres respektive familier som personer, de protesterer imod. Det er deres kvalmende og enormt velbeskrevne konformitet, der er genstand for oprøret. Når en hel familiejul kan gå i vasken, fordi Kasper bevidst tygger og spiser mandelen, så mandelgaven ikke kommer til uddeling, kan læseren kun omfatte oprøret med sympati. Og rose forfatteren for den fint og opfindsomt beskrevne scene, blandt mange andre.

Naturligvis udvikler forholdet sig undervejs mellem de tre: Den ensomhedssøgende pige på vej til at forlade ungdommen, den påtvungne, irriterende fætter og blafferen, der ikke er til at slippe af med. Heller ikke følelsesmæssigt. Men nogle venskaber er kun til låns. Til gengæld er de en god øvelse i at oparbejde menneskelige relationer, der holder.

Stærk og medrivende læsning til de ældste elever.