Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dårligt undervisningsmiljø får elever til at nedlægge undervisning

Syv skoler i København og Århus har i dag nedlagt undervisningen. Danske Skoleelever vil være med til at præge valgkampen ved at sætte fokus på, at der mangler en passende arbejdsmiljølov for skoleelever.

Malene Romme-Mølby
Start debatten
31. oktober 2007, kl. 17:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rollespil om dårligt arbejdsmiljø erstattede i dag den almindelige undervisning på Randersgades Skole i København. På andre skoler mødtes eleverne til debat og diskussion.

"Som elever er vi trætte af at møde op i et klasselokale med skimmelsvamp og asbest eller at lade være med at gå på toilettet, fordi der simpelthen er så uhumske forhold. En offentlig institution som folkeskolen bør simpelthen ikke byde os så kummerlige forhold, for vi er fremtidens råstof", siger formanden for Danske Skoleelever, Anemone Birkebæk.

Danske Skoleelever er utilfredse med, at det i undervisningsmiljøloven ikke er konkretiseret, hvad et godt undervisningsmiljø er. Det er op til hver skole at vurdere.

"Det kan godt være, at vi ikke kan stemme. Men vi er trods alt 600.000 mennesker, der på trods af forskelligheder kan stå sammen om, at vi har brug for et bedre undervisningsmiljø på de danske skoler", siger Anemone Birkebæk.

Elever vil frem til folketingsvalget nedlægge undervisningen på forskellige skoler, hvor de vil tage initiativ til, hvordan deres skole skal sætte fokus på undervisningsmiljøet. Den 6. november vil der være demonstration i København og Århus og den 8. november vil Danske Skoleelever sammen med de øvrige elevorganisationer afholde en uddannelseskonference med besøg af de forskellige partiledere.

Danmarks Lærerforening har støttet Danske Skoleelevers kampagne for et bedre undervisningsmiljø med 50.000 kroner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dårligt undervisningsmiljø får elever til at nedlægge undervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS