Tilsynsrapporten, som er et udkast, som Århus Kommune netop har modtaget, vejleder Nordgårdsskolen til at give "øget ledelsesmæssig støtte og opbakning, for eksempel i konfliktsituationer", "bedre information mellem ledelse og ansatte" og "øget medarbejderindflydelse på skemalægningen".
Børn- og ungechef Vibeke Kinch er klar til at bakke op om skolens ledelse.
"Der er ingen tvivl om, at ledelsen på Nordgårdskolen har en utroligt krævende opgave. Det fremgik også, da vi november 2006 udarbejdede en trivselsundersøgelse på skolen. Derfor skal vi også gå ind og støtte ledelsen yderligere, så den får bedre muligheder for at have tilstrækkelig ledelsesmæssig fokus på alle felter. Det er helt klart, at det er svært i dag," siger hun.
Vibeke Kinch mener også, at skolens medarbejdere skal have bedre mulighed for støtte i det daglige.
"Vi skal tænke nye psykologiske kompetencer ind fremover, og vi er allerede i gang med det i forlængelse af trivselsundersøgelsen fra november 2006".
Nordgårdsskolen blev kendt, da en serie tv-programmer fulgte skoleleder Rani Hørlycks arbejde på landets eneste rene tosprogede skole.
Efterfølgende fremførte en af skolens lærere en skarp kritik af arbejdsmiljøet og lærernes arbejdsvilkår i medierne. Hun er nu fyret efter 134 sygedage, men mener selv at fyringen skyldes hendes kritik.
Arbejdstilsynets rapport vil nu blive gennemgået af Århus Kommune og besvaret over for Arbejdstilsynet. Og på mandga skal Nordgårdsskolens ledelse uafhængigt af rapporten mødes med lærerforeningen for at diskutere en helhedsaftale om lærernes arbejdstilrettelæggelse, som kan give medarbejdernes større inflydelse på planlægning.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø på Nordgårdsskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.