Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dårlig trivsel i fyldte klasselokaler

Råbende elever og forstyrrende adfærd bliver voldsommere, når der er 25 elever i et klasselokale, viser et nyt forskningsprojekt. Resultatet går i rette med tidligere skoleundersøgelser.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
23. oktober 2006, kl. 14:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Gennemsnittet af børn, der er urolige i klasselokalet, stiger voldsomt fra en klasse med 20 elever til en klasse med 25 elever. Omvendt er der næsten ingen uro i klasser med ganske få elever, konkluderer Bo Birk Nielsen og Hans Kalvåg fra Institut for Kommunikation-Psykologi på Aalborg Universitet.

Nordjyske

Undersøgelsen viser ikke alene, at jo flere børn, der er i skoleklassen, jo mere uro. Den viser også, at de urolige elever i klasser med mange elever reagerer voldsommere.

De to forskere mener, at det har en præventiv virkning, når børn begynder deres skolegang i klasser med få elever. Børnene får det bedre og bliver også bedre til at lære.

De får støtte af Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykologforening.

"Nu viser et forskningsprojekt, der har gyldighed, det samme som fornuften. At have mange elever i klasserne er det samme som at skabe problemer, som skolen bagefter skal reparere på", siger Roal Ulrichsen til Nordjyske.

Professor på Aalborg Universitet, Francisco Pons, var tilknyttet forskningsprojektet, som han kalder en interessant og original undersøgelse.

"Det er den ikke bare ud fra et videnskabeligt synspunkt. Den bidrager også til vores forståelse af klassestørrelsers indflydelse på børns trivsel og kan bidrage til ændringer i den måde, vi plejer at drive skole på", mener han.

Egelund tror ikke på undersøgelsen

Professor Niels Egelund fra DPU har ikke tiltro til forskningsprojektet fra Aalborg og mener, at mange faktorer spiller ind, når der er uro i klassen.

"Det, klassestørrelserne har mest indflydelse på, er lærernes arbejdsbyrde, siger Niels Egelund.

Han henviser til en undersøgelse om lærernes oplevelse af elever, der forstyrrer undervisningen, han lavede for Undervisningsministeriet i 1996. Dengang fandt han ikke, at størrelsen på klasserne overhovedet havde indflydelse på, hvor meget uro der er i klasserummet. Samtidig henviser Niels Egelund til, at klasserne i Danmark generelt er mindre end i de fleste andre lande.

"Man skulle så tro, at de andre lande placerede sig dårligt fagligt set. Men det ved vi, at de ikke gør", siger han til Nordjyske.

Ifølge professor Per Fibæk Laursen fra DPU tyder forskning fra udlandet på, at klassekvotienten betyder lidt, men kun meget lidt. Men der har ikke været tradition for at uddanne lærerne til at lede i klasserne, og det er blandt andet på den baggrund, at problemer med uro i klasserummet opstår, mener han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dårlig trivsel i fyldte klasselokaler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS