Denne billedbog handler om en voksen mongolpige Sussi. Hun bor i et bofællesskab og arbejder på et hospice med rengøring. En dag finder hun en hundehvalp, som hun tager med hjem. Hun gemmer hvalpen på sit værelse. Næste dag tager hun den med på arbejde, hvor en af patienterne bliver meget glad for den. I bofællesskabet opdager man, at Sussi har en hvalp, og den bliver afleveret til Dyrenes Beskyttelse. Sussis verden bryder sammen, men der er happy ending, da hvalpen til slut får lov til at være på hospicet.
Tegningerne er i dæmpede farver og let stiliserede. Teksten er indimellem ret krævende. Bogen starter således: 'Hvis der er noget Sussi ved, så er det, at det her ikke er et sted for en hundehvalp. Op med hvalpen, ned i tasken med den. Hjem med Susi.'
Det er i og for sig en fin bog, men hvem er målgruppen? Billedbøger er ofte lavet til børn. Sussi er voksen, men handler som et barn. Historien om hunden vil umiddelbart kunne forstås af børn. Men beskrivelsen af Sussis verden med arbejdet på et hospice med døende patienter kræver en vis modenhed. Ældre børn og voksne vil næppe vælge denne billedbog. Teksten er også for barnlig til denne målgruppe. Så er der de voksne handicappede, måske er de en målgruppe?.
Da tjavs kom til
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.