Crossover

Det hændte sig tilfældigt, at dette nye nummer af Svenska barnboksinstitutets forskningstidsskrift dumpede ind netop på dagen, hvor en ny nobelpris blev annonceret. J.M.G. leClézio var således ikke længere regerende verdensmester i skriv, men det gør ikke hans forfatterskab mindre vedkommende. Canadieren Sandra L. Beckett behandler det ud fra en vinkel, der er særdeles relevant for megen læsning af børne- og ungdomslitteratur, nemlig som crossover-litteratur, der indbyder til læsning for både børn, unge og voksne - om end ikke nødvendigvis til læsning på samme måde. Fænomenet dækker over den litteratur, der oprindelig blev skrevet for voksne, men som langsomt er sivet ned til barnekammeret - eller omvendt: Jules Vernes romaner er et eksempel på dem, der er gået den ene vej, Peter Plys læst som filosofi den anden.

leClézio skriver for at blive forstået. Ligesom sin britiske kollega Philip Pullman behandler han livets store temaer - kærlighed, trofasthed, religionens og videnskabens plads i livet, kort sagt hvad det vil sige at være menneske. Beckett ser dette som en form for oprør mod den moderne litteratur, der ser ud til at være fanget så meget i formsspørgsmål, at den fuldstændig har distanceret sig fra verden og dens sandheder. Konklusionen synes at bekræfte, hvad der er sagt i en anden sammenhæng: Hvis man er på jagt efter den store, moderne samtidsroman, kan man med fordel begynde at søge på hylderne med børne- og ungdomslitteratur.

En anden tankevækkende artikel er Eva Söderbergs analyse af Anna Höglunds "Resor jag (aldrig) gjort, av Syborg Stenstump". Bogen er, så vidt jeg ved, ikke udkommet på dansk, og det er synd. For beretningerne, der helt genkendeligt har fået mange input fra litteraturen og andre kulturprodukter, kan med fordel læses som en postkolonialistisk civilisationskritik. Godt set - og tankevækkende analyse.

Tidsskriftets artikler giver fin indsigt og inspiration til alle, der beskæftiger sig med børnelitteraturen og dens muligheder i undervisningen.