Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Coronasmitte breder sig hurtigt blandt lærerstuderende i Odense

36 lærerstuderende i Odense er testet positive for corona. Meget tyder på, at smittespredningen er sket blandt de nye studerende i introforløbet. Alle 1072 lærerstuderende er sendt hjem, og al undervisning foregår online i foreløbig 14 dage.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
3. september 2020, kl. 15:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I går var der 14 lærerstuderende i Odense, som var testet positiv for corona. I dag er tallet steget til 36.

Allerede i går valgte UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense at sende samtlige 1072 lærerstuderende hjem. Al undervisningfor de lærerstuderende i Odense er foreløbig de næste 14 dage overgået til onlineundervisning. UCL's lærerstuderende i Jelling er ikke berørt af udbruddet.

"Vi vælger at omlægge til onlineundervisning for at minimere risikoen for at smitten spreder sig yderligere på campus. Det er vores vigtigste prioritet lige nu", lyder det fra rektor Jens Mejer på uddannelsens hjemmeside.

Corona-udbrud på læreruddannelsen i Odense

Introforløb mistænkes for at starte udbruddet

Årets introforløb for de nye lærerstuderende er mistænkt for at have været en kickstarter for udbruddet, fortæller Simon Lund, som medlem af bestyrelsen i Lærerstuderendes Landskreds og lærerstuderende på 4. årgang i Odense.

"Om fredagen i slutningen af deres introuge, fandt man ud af, at en af de nye elever var positiv. Flere på det hold og nogle af tutorerne er også blevet testet positiv. Hvis det bare var det ene hold, der var smittet, så kunne man nøjes med at sende det hold hjem. Men i og med det har bredt sig til tutorerne, som kommer forbi flere hold, så er det nok det bedste at sende alle hjem", siger han.

TV2Fyn har bragt billeder af en samarbejdsøvelse fra de lærerstuderendes introforløb. Her er det tydeligt, at en gruppe står tæt for at bære to studerende. Simon Lund var selv med til aktivitetsdagen. Han havde en post, hvor han fortalte om, hvad Lærerstuderendes Landskreds kan gøre for de studerende. Derfor har han også måttet tage en coronatest.

"Man bliver bekymret for, hvem man kan have ført det videre til. Så jeg måtte skrive til diverse studiegrupper og sige, at jeg desværre ikke kunne være med de næste dage. Det er superærgerligt, nu havde vi lige fået lov til at komme tilbage og komme igang med undervisning, så er det ærgerligt at blive smidt hjem igen. Men det er nødvendigt", siger han.

Hans coronatest var negativ.

Vigtigt at nye studerende møder hinanden

Før studiestart var han sammen med tutorerne hos rektor og kæmpe for, at de nye lærerstuderende kunne få et introforløb på trods af coronasituationen.

"Aktivitetsdagen foregik meget fornuftigt. Det eneste, jeg har set, er det billede, hvor der mange, der står tæt. Ved den aktivitet, vi havde, var der afstand, og der var sprit. Mit indtryk var, at tutorerne var gode til at spritte af og holde afstand, og så var der lige den ene ting, hvor det gik lidt galt", siger han.

Han mener stadig, at nye studerende har brug for at møde hinanden - især i en tid, hvor man ikke ses ret meget til undervisningen, fordi meget er lagt online.

"Vi tror, det er bedst, at de får en ordentlig start på deres studium, hvor de kan møde hinanden. Det betyder rigtig meget, at man har mødt hinanden, når man skal studere så meget over nettet, som de skal. Så kan man jo være bagklog og sige, at det skulle vi aldrig have gjort. Men mange steder i landet er det lykkedes, så jeg tror, vi har været uheldige".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Coronasmitte breder sig hurtigt blandt lærerstuderende i Odense

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS