"Vi synes, at det i den nuværende situation er et godt tilbud, der kan bidrage til at reducere sygefraværet", siger Leif Plauborg. "En række af symptomerne på influenza og covid-19 er de samme, og det betyder, at selv milde influenzasymptomer kan medføre sygefravær ud over det ellers normalt nødvendige grundet behovet for test og ventetiden".
Skolerne er i forvejen ramt af fravær, når lærere på skift skal afvente test for coronavirus. Hvis man kan undgå influenza-fravær vil det på mange måde bidrage positivt til arbejdet og undervisningen ude på skolerne, mener formanden for Randers Lærerforening. Han opfordrer lærerne til at tage imod kommunens tilbud, men understreger, at det er frivilligt.
Direktionen i Randers Kommune tog beslutningen om at tilbyde influenzavaccine til alle medarbejdere i slutningen af sidste uge, og skolerne har netop modtaget information om, hvor medarbejderne skal henvende sig for at blive vaccineret. Samlet har Randers Kommune omkring 8500 ansatte, som altså nu får mulighed for at blive vaccineret.
Corona-vinter: Tilbyder alle ansatte influenzavaccine
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.