Coaching på øvelsesskolen

»Hvilken fordel er der ved, at du ændrer på elevgrupperne«, spørger praktikvejleder Kerstin Sandén som opfølgning på lærerstuderende Teresa Tammelins spørgsmål til hende. Teresa Tammelin på 24 år er i tre ugers praktik på øvelsesskolen i byen Vasa ved Den Botniske Bugt i Finland. I dag har hun undervist i fysik/kemi, og nu skal timerne evalueres med praktikvejlederen, der også er klassens faste lærer.

Evalueringen har form af coaching. Teresa Tammelin resumerer og reflekterer over dagens timer, og når hun går i stå, hjælper Kerstin Sandén hende videre ved at stille åbne spørgsmål.

To tredjedele af de lærerstuderendes praktik foregår på en særlig øvelsesskole, resten af praktikken er i almindelige skoler. Inden praktikken har den lærerstuderende fået besked om, hvilke fag hun skal undervise i, og så bestemmer hun selv, hvordan hun vil gribe undervisningen an. Der er vejledning både før og efter timerne.

Øvelsesskolen fungerer både som en almindelig skole med klasser fra børnehaveklasse til og med gymnasiet og som praktiksted. Der er studerende i timerne det meste af året, hvor praktiklæreren altid er med.

»Det er først her i praktikken i øvelsesskolen, at jeg personligt for alvor har oplevet koblingen mellem teori og praktik. I den forbindelse er øvelsesskolerne meget vigtige. Lærerne her er så velinformerede om det nyeste, og de er gode til at trække teorien ind i praksis. Det var der ikke så meget af i praktikken på de almindelige skoler«, fortæller Teresa Tammelin. Hun synes også, at praktikvejlederne er mere ambitiøse og forventer mere af de lærerstuderende.

Lederen af 1.-6.-klasse-afdelingen af øvelsesskolen, Nina Lidfors, ser en stor fordel i det tætte samarbejde med universitetet:

»De studerende har to vejledere, som følger dem fra begge sider, overhører lektioner og taler sammen. Det giver en naturlig kobling mellem teori og praktik. Og så har vejlederne her i huset lang erfaring med at vejlede og kan gøre det meget professionelt«, forklarer hun.

Katrina Domars-Brännkärr fungerer som kontaktperson mellem fakultetet og øvelsesskolen. Hun er lektor i engelsk og finsk på øvelsesskolen.

»Vi har mange vejledere i hvert fag, så som studerende ser man mange forskellige måder at undervise på. I praktikken på den almindelige skole har man kun én vejleder og indgår dybt i den vejleders hverdag. Vi pointerer altid, at vi ikke uddanner små kopier af os selv. De skal finde deres egen form og udvikle deres personlige professionelle måde at være lærer på«, siger hun.

Øvelsesskolen har repræsentanter i ledelsesgrupperne på klasselæreruddannelsen og faglæreruddannelsen på fakultetet.

»Det er vi meget glade for, fordi vi der har mulighed for at være med til at diskutere udformningen af studierne. Vi er ikke bare en øvelsesskole, men er med i udviklingen af uddannelsen«, siger Katrina Domars-Brännkärr.

Efter praktikken skal Teresa Tammelin skrive sin afhandling på universitetet. Hun regner med at blive færdig som klasselærer til foråret.

»Selvfølgelig har jeg været lidt i tvivl indimellem, om det er lærer, jeg skal være. Men den sidste praktik har overbevist mig«, siger hun.

»Uddannelsen har givet mig de rigtige redskaber til at arbejde mig frem til at blive en god lærer. Men i det her fag er man nødt til at gøre det i praksis for at blive helt færdig«, siger hun. |