Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

CO2-mærke får os til at spise mere klimavenligt

Svenske og engelske forbrugere køber mad, som skader klimaet mindre, fordi varerne er CO2-mærket. I Danmark er supermarkederne skeptiske, og klimaminister Lykke Friis mener, det er for dyrt.

CO2-mærkning får forbrugerne i Sverige og England til at vælge mere klimavenlige produkter

Foto: Jakob Wärme Hansen
Jakob Wärme Hansen
Start debatten
10. december 2010, kl. 10:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hos den svenske burgerkæde Max kan man ved hver menu læse et tal, der røber, hvor mange drivhusgasser der er sivet op i atmosfæren under produktionen af hver enkelt burger.

videnskab.dk

Dermed kan kunderne vælge, om de vil bestille en oksekødsburger, der har 2,8 kg CO2 på samvittigheden, eller hellere vil sætte tænderne i en kyllingeburger, der har udledt svarende til 0,3 kg CO2. Det skriver videnskab.dk

"Meningen er at starte en debat, inspirere folk og gøre dem klar over, at deres valg af mad kan gøre en forskel for klimaet. Og så er det selvfølgelig også for at få folk til at vælge de klimavenlige produkter i vores restaurant", siger Max's direktør Richard Bergfors.

Burgerkæden har fået eksperter til at måle drivhusgasudledningen i hele produktionskæden lige fra køernes foder over transporten til den stegepande, hvorpå bøfferne bliver vendt. CO2-mærkningen har fået salget af klimavenlige retter til at stige med omkring 20 procent.

Også i England oplever supermarkedskæden Tesco den samme udvikling, efter den for få år siden som et af de første firmaer begyndte at klimamærke en række varer.

Mærkningsordning kan opdrage producenter

I danske butikker kan klimamærkning også hjælpe miljøbevidste forbrugere med at spise mere klimavenligt. Men mærket skal udformes simpelt og gerne i forbindelse med øko-mærket, mener professor i fødevaresociologi Lotte Holm fra Københavns Universitet.

"Det er vigtigt for de forbrugere, der er optaget af at gøre noget for klimaet, at de kan orientere sig ved hjælp af sådan en mærkningsordning. Men det er dødproblematisk med alt for mange mærker, hvor man skal stå og afveje det ene mod det andet", siger Lotte Holm.

Hun mener, at det vigtigste ved et klimamærke er, at det kan virke opdragende på producenterne.

"Hvis producenterne ser en interesse i at komme ind under sådan en mærkningsordning, så kan certifikatet jo forandre noget i produktionen, så den bliver mindre klimabelastende", siger Lotte Holm.

Mangler global standard

De danske supermarkeder har fulgt med i udviklingen af Tescos klimamærke, men de har ikke tænkt sig at gå i englændernes fodspor.

"Vi er absolut ikke tilhængere af en klimamærkningsordning, så længe der ikke er nogen anerkendt standard at opgøre klimabelastning ud fra. Jeg ved godt, at Tesco har eksperimenteret med noget lignende, men det har ikke været efter en global standard - det har været fristil", siger Erik Eisenberg, Informationschef i Dansk Supermarked.

Klimamærke er kompliceret og dyrt

Klima- og energiminister Lykke Friis ser gerne, at der bliver søsat en klimamærkningsordning, men hun er enig med de danske supermarkeder i, at mærket er for svært at lave, så hun vil ikke indføre et særligt dansk mærke.

"Tag for eksempel CO2-omkostningerne ved at producere et kilo hakket oksekød. Det er ikke blot den energi, der bruges på slagteriet, transporten til slagteriet og energiforbruget hos landmanden, der tæller. Det er også foderet, koen får, og hvordan det er produceret og transporteret", siger Lykke Friis.

"I England har man forsøgt at få en klimamærkningsordning op at stå. Problemet er, at det er utroligt kompliceret at kortlægge, og jeg har ladet mig fortælle, at det koster omkring én million kroner for hvert enkelt produkt. Hvis det skal gøres, skal det ske i EU, så vi får en international standard og ikke kun for vores egne produkter".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

CO2-mærke får os til at spise mere klimavenligt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS