China Blue

Dokumentarfilmens 14-årige hovedperson, Jasmin, er trådskærer på en jeansfabik i Kina. Hun deler skæbne med 130 millioner andre underbetalte unge, de fleste kvinder, som har forladt deres landsbyer for at fremstille mærkevarer i storbyen til vestlige forbrugere. Jasmin bor sammen med en flok andre unge piger under små og uhumske forhold på fabrikken. De har næsten aldrig fri, og ofte arbejder de i døgndrift for at fremstille dine og mine jeans til seks cents i timen.

Filmen skildrer arbejdskraften bag de eftertragtede billige mærkevarer. Den tegner et billede af umenneskelige arbejdsforhold for unge kinesiske fabriksarbejdere. En indsigt, store dele af tøjindustrien gerne ville have skånet kunderne for. For knap så attraktivt bliver de billige beklædningsstykker med det fastmonterede mærke "Made in China" efter at være kommet ind under huden på den lille gruppe piger, filmen skildrer. Jasmin har evner, der rækker ud over det slidsomme og ensidige fabriksarbejderliv. Men hendes familie har sendt storesøsteren i gymnasiet, og Jasmin må tjene penge til familien. For at udholde de uanstændige arbejdsforhold digter hun historier og fører dagbog.

Da filmen første gang blev vist på dansk tv, skabte den harme og politisk fokus på de kinesiske myndigheder og den internationale detailhandelsverden. Ikke mindst filmens udgangsreplik gav genmæle i befolkningen: "Mens I har set denne film, har Jasmin og hendes kollegaer fremstillet 50 par jeans. Tilsammen har de tjent ni kroner".

Filmen egner sig til undervisningsbrug i overbygningen i forbindelse med for eksempel samfundsfag, historie og projektopgaven.