Cepos: Ineffektivitet eneste forklaring på dyre folkeskoler

"Alt i alt tegner der sig et billede af, at nogle kommuner bruger væsentligt flere penge end andre på folkeskolen, og at nogle af de kommuner, som bruger mange penge på området, har gode grunde til det. Men analysen viser, at det er undtagelsen snarere end reglen", siger forskningschef i den borgerlige tænketank Henrik Christoffersen.

Stadig forskelle efter korrektioner

Cepos har i analysen af kommunernes udgifter til folkeskolen korrigeret for befolkningens socioøkonomiske sammensætning og for kommunernes muligheder for stordriftsfordele på grund af størrelse. Desuden er der korrigeret for kvaliteten af undervisningen ved at sammenligne resultaterne ved afgangsprøverne med de resultater, der kunne forventes set i forhold til de gennemsnitlige landsresultater.

Det betyder, at en kommune som Albertslund, der normalt ligger cirka 12.700 kr. per elev over landsgennemsnittet på cirka 58.000 kr. per elev, efter analysens korrektion ligger cirka 3.500 kr. per elev under landsgennemsnittet. Omvendt bruger Allerød Kommune normalt cirka 6.400 kr. per elev mere end landsgennemsnittet, mens tallet næsten fordobles med analysens korrektion.

Når der er korrigeret for socioøkonomi, stordriftsfordele og undervisningskvalitet, er der stadig cirka 30.000 kr. per elev til forskel fra den dyreste kommune, Høje-Tåstrup Kommune, og den billigste, Syddjurs Kommune. Det er ifølge analysen udtryk for "ineffektivitet" i de dyre kommuner.

Cepos har også analyseret, om forskellene i kommunernes udgifter til folkeskolen, hænger sammen med lokalpolitiske forskelle eller variationer i borgernes indkomst- eller uddannelsesniveau, hvilket dog ikke har kunnet påvises.

"Derimod findes meget systematisk, at borgerne i de kommuner, der drives særligt ineffektivt i henseende til skoleområdet, også gennemgående betaler en særlig høj skat til kommunen," siger Henrik Christoffersen.