Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Centerleder: Voksencentre skal arbejde tæt sammen med kunderne

Uanset om specialundervisning for voksne finansieres af et abonnement eller af takster, vil man som center blive presset af kommunernes dårlige økonomi. Vejen frem er et tæt samarbejde med kommunerne, foreslår centerleder Troels Jensen.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. november 2010, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lederen af Center for Specialundervisning i Slagelse var inviteret med til konferencen om specialundervisning for voksne i Middelfart for nylig for at give sit syn på finansieringsmodeller og samarbejde mellem kommuner og udbydere.

"Kommunerne bestemmer serviceniveauet, og for vores vedkommende kan det betyde, at vi skal gå fra en rammeaftale til at indgå aftaler med hver enkelt kommune. Vi risikerer at skulle indgå aftaler på seks forskellige niveauer, men vi har ikke noget valg. Vi er nødt til at udvikle vores tilbud, så de passer til kommunernes økonomi", sagde Troels Jensen.

Centrene skal tænke i muligheder

Region Sjælland ville gå over til takstfinansiering i 2010. Det skete dog ikke på grund af et grundigt arbejde af leverandørerne i kommunekontaktrådet.

"Vores udgifter er ikke steget, men kommunernes økonomi er stram, og de hjemtager opgaver med specialundervisning. Derfor står vi i en situation, hvor det er købers marked, og det er svært at overbevise dem om, at vi ikke skal underlægges en generel nedskæring på ti procent", sagde centerlederen fra CSU-Slagelse.

Med andre ord bør centrene gøre ydelserne så billige som muligt for kommunerne. Men de skal også tænke i muligheder.

"Vi skal have øget fokus på dokumentation, så kommunerne kan se, hvad de får for deres penge. Vi skal også rette blikket mod ikke-borgerrelaterede ydelser, for måske efterspørger andre forvaltninger den viden, vi ligger inde med. Jobcentrene er for eksempel meget interessante for os, så vi forsøger at komme med i nogle af deres projekter", sagde Troels Jensen.

Vi har noget at byde ind med

Der kan også ligge nogle muligheder i satspuljemidlerne. For eksempel er Hjerneskadeforeningen ved at etablere såkaldte hovedhuse i de fem regioner.

"Det har vi lagt billet ind på", sagde centerlederen og tilføjede, at centrene også bør øge deres specialisering.

"Hvis nogle områder med fordel kan placeres hos andre fagpersoner, så skal kommunerne gøre det, for vi er forholdsvis dyre. Vi må ikke tro, at vi er den eneste mulighed for borgerne. Der findes love, der grænser op til lov om kompenserende specialundervisning for voksne. Til gengæld er jeg overbevist om, at der findes muligheder, vi ikke har set. Der er et potentiale, for vi har noget at byde ind med", sagde Troels Jensen.

Konferencen om specialundervisning var arrangeret af Interessentforum - specialundervisning for voksne, der består af KL, DLF, Skolelederforeningen, Dansk Oplysningsforbund, Danske Handicaporganisationer og et par skoleledere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Centerleder: Voksencentre skal arbejde tæt sammen med kunderne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS