Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Centerleder: Alle lærere bør kende til specialpædagogik

Bedømt ud fra interessen i Aalborg er det nye linjefag i specialpædagogik populært blandt de lærerstuderende. Men hvis børn med særlige behov skal indgå i normalundervisningen, bør alle studerende lære at håndtere dem, mener centerleder.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. august 2009, kl. 11:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er godt, at der er oprettet et linjefag i specialpædagogik, men desværre signalerer det, at der er tale om en specialuddannelse. Hvis langt størstedelen af eleverne skal rummes af normalundervisningen, nytter det ikke at skille specialpædagogik ud i et særligt linjefag. Det bør være en massiv del af lærernes grunduddannelse", siger Andreas Rasch-Christensen, der er leder af Center for Skole- og Institutionsstudier på VIA University College i Midtjylland.

Han fremlægger sine synspunkter om lærerkompetencer i specialpædagogik på en konference med titlen 'Faglige udfordringer for alle i folkeskolen', som Undervisningsministeriet holder i dag for sine egne embedsmænd, for centrale folk fra KL og for politikere.

Risiko for at specialpædagogik bliver nedtonet

Forskningen peger på, at specialundervisning betyder noget for elever med klare diagnoser som for eksempel ordblindhed, mens adfærdsvanskelige elever har større udbytte af at følge normalundervisningen, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

"Tidligere diskuterede man, om man skulle symptombehandle eller fokusere på fællesskabet, så de adfærdsvanskelige børn kunne spejle sig i de andre børn og i kompetente voksne. Fra blandt andet norsk forskning ved vi, at relationskompetencer er vigtige. Derfor bør vi integrere det i lærernes grunduddannelse", siger han.

Alle lærerstuderende vil lære om specialpædagogik, men når det skilles ud i sit eget linjefag, kan andre undervisere være tilbøjelige til at nedtone emnet, forudser Andreas Rasch-Christensen.

"I gamle dage mente mange seminarielærere, at de ikke behøvede tage sig af praksis, for det klarede praktiklærerne. På samme måde spiller LP-modellen ikke nogen rolle på læreruddannelserne. LP er ikke et columbusæg, men det er et problem, at læreruddannelserne ikke forholder sig til den måde, et stort antal kommuner og skoler arbejder på", siger Andreas Rasch-Christensen.

LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) går ud på at integrere så mange elever som muligt i normalundervisningen.

Brug for mere praktisk undervisning

Behovet for et kompetenceløft blandt lærerne er massivt, oplever Andreas Rasch-Christensen.

"Specialpædagogik bør være en del af de pædagogiske fag på linje med didaktik og psykologi. Samtidig skal der meget mere praksisorienteret undervisning til. De studerende skal arbejde med specialpædagogik under praktikken, og der skal ske en glidende overgang til det første lærerjob, for eksempel ved at alle nyansatte får tilknyttet en mentor. Ellers kan vi ikke forvente, at nyuddannede lærere kan håndtere vanskelige elever", siger centerlederen og peger på, at lærerflugten og frafaldet blandt studerende netop skyldes, at eleverne volder problemer.

Måske har de studerende luret, hvad der venter

Læreruddannelsen i Aalborg tyvstartede sidste år med specialpædagogik som linjefag. Første år fulgte ti studerende undervisningen, men allerede i år er faget blandt de største på seminariet med 32 studerende.

"Det er positivt, at lærerstuderende vil prøve kræfter med specialpædagogik. Måske har de luret, at det er så vigtig en del af at være lærer i dag, at de ikke vil undvære undervisning i det", siger Andreas Rasch-Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Centerleder: Alle lærere bør kende til specialpædagogik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS