Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Censorhåndbogen

Klik for at skrive manchettekst.

Keld Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skal du være censor? Måske endda beskikket? Så får du her en opslagsbog, der kan bringe orden i begreberne og give baggrund for dit virke og dine refleksioner over opgaven: at sikre eleven en fair og ordentlig eksamensoplevelse med en fortjent karakter. Censor er meget mere end co-pilot ved prøven. Censor er garant for, at prøvegrundlaget er i overensstemmelse med bestemmelserne, at der værnes om elevens retsstilling, at eleven behandles ordentligt, og at målopfyldelse og karaktersystem spiller sammen på en for eleven og uddannelsessystemet brugbar måde.

Titel: Censorhåndbogen

Forfatter: Signe Holm-Larsen, Niels Plischewski

Pris: 198 kroner

Sider: 144 sider

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Bogen falder i to dele: Først en grundig indføring i det bagvedliggende kompleks af regler, bestemmelser og formål med censur i uddannelsessystemet generelt og specielt for prøveaflæggelsen i folkeskolen. Begreberne reliabilitet og validitet forklares. Der redegøres for forbindelsen mellem Fælles Mål og ny karakterskala, og offentlighedsloven og forvaltningsloven inddrages. De tre officielle roller analyseres: censor, eksaminator og skoleleder og deres ageren før, under og efter eksaminationen. Hvem gør hvad? Hvad kan gå galt, og hvad skal der gøres, hvis det går galt? Prøvebekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen foldes ud, og de involveredes ansvar på baggrund af de enkelte paragraffer udlægges.

Anden del er en alfabetisk ordnet opslagsdel med alle relevante ord og begreber. Hertil kommer oversigter over kilder, lovstof og web-adresser samt et stikordsregister. Gedigent og solidt arbejde af erfarne fagfolk med mange års erfaring. De vover et portræt af den gode censor: Censor er brobygger, og censors påse-funktion er sat i fokus. Her vægtes faglige og personlige kompetencer, dømmekraft og upartiskhed samt menneskelige egenskaber højt.

Bogen kan anbefales til alle relevante fora, hvor erfarne og uerfarne lærere skal forberedes på arbejdet ved eksamensbordet, og den er uundværlig på skolelederens skrivebord netop i denne tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Censorhåndbogen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS